Tilbygningen
Thorvaldsens Museums facade
Forhallen Loftsdekoration, rum 8 Mosaikgulv, rum 10 Thorvaldsens Museums facade Thorvaldsens Museums gård
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens Museum

Thorvaldsens Museums arkitektur

Thorvaldsen Museums arkitektur er et kunstværk i sig selv. Med sine stærke farver og fine udsmykninger adskiller bygningen sig fra andre bygninger i København. Museet blev bygget i perioden 1839-1848.

Fortolkninger

Portrætværksted - kunstnerworkshop - 27/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 26/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 26/01/2006 - Uden titel

Uddybende tekst

Arkitektonisk iscenesættelse
Thorvaldsens Museum udgør en sjælden helhed imellem skulptur, arkitektur og udsmykning. Museets arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll Læs introduktion ønskede, at facader, rummenes proportioner, mosaikgulve, vægudsmykninger, loftsmalerier og inventar skulle smelte sammen i en total iscenesættelse af Bertel Thorvaldsen, hans kunst og samlinger.

Bindesbøll stræbte efter i både arkitektur og udsmykning at skabe et antikt Læs introduktion inspireret hus. Han hentede inspiration fra antikke bygninger i Italien, især fra Herkulanum Læs introduktion og Pompeji Læs introduktion. Nogle gange genbrugte han elementer fra de antikke forbilleder direkte, andre gange fik fantasien frit løb, og han blandede forskellige idéer og motiver.

Den indre ramme
Museet er bygget op omkring en tidligere kongelig vognremise, en garage til hestevogne, der lå på museets grund. Garagens murværk er blevet genbrugt til museets skelet og har været med til at bestemme museets indretning.

Stueetagen og 1. salen er indrettet med små rum på række. I stuen står Thorvaldsens mange skulpturer. De er placeret hovedsageligt enkeltvis omgivet af relieffer og portrætbuster.

Bindesbøll tilføjede yderligere to store, nye rum til vognremisens grundplan. De ligger i hver sin ende af museet og er Forhallen og Kristussalen.

Forhallen Læs introduktion er designet som et kæmpe rum med fem store porte. Portene åbner op ud mod Bertel Thorvaldsens Plads. Det mægtige, tøndehvælvede rum blev specialdesignet til at rumme gipsmodellerne til Thorvaldsens monumentale værker. Blandt andre de store rytterstatuer af Józef Poniatowski Læs introduktion og Maximilian I Læs introduktion.

Kristussalen Læs introduktion er placeret i den anden ende af bygningen. Den danner ramme om Thorvaldsens gipsskulpturer til de marmorværker, som i dag står i Vor Frue Kirke. . Rummets store port fører ud til museets gård Læs introduktion, hvor Thorvaldsen ligger begravet.

Den indre udsmykning
Bindesbøll lagde vægt på, at museets udsmykning skulle være harmonisk, men afvekslende og afstemt med de udstillede værker. Farverne på væggene er holdt i mættede, dybe farver, der veksler fra rum til rum. Tager man et kig ned igennem rummene, ser man, hvordan væggenes farver og mosaikgulvenes Læs introduktion geometriske mønstre spiller sammen.

I loftsdekorationerne Læs introduktion på de hvælvede lofter ser man planteornamenter, dyre- og menneskefigurer som i en antik romersk kejservilla. I årene 1843-1848 arbejdede et hold af stukkatører og malere på lofterne: Iblandt dem var guldaldermalerne Christen Købke (1810-1848) og G. C. Hilker (1807-1875). Bindesbøll ønskede sammenhæng mellem lofternes motiver og de skulpturer, der blev opstillet i rummene. Men kun visse rum opfylder dette. Ét af dem er et rum, hvor skulpturen Den triumferende Amor står. Her ser man på væggene relieffer med episoder fra Amors liv og loftdekorationen viser små amoriner, der flyver rundt.

Den ydre ramme
Museet adskiller sig fra nabobygningerne, Christiansborg Slot og Slotskirken, på grund af sine farver og stil. Museets portaler og døre skråner ligesom i antikke bygningsværker. De skrå linier står i kontrast til nabobygningers vandrette og lodrette linier.

Vinduerne i museet er inspireret af Thorvaldsens atelier i Rom. Bindesbøll besøgte Rom i 1834-37. Her så han, hvordan Thorvaldsen arbejdede ved vinduer, hvorfra lyset kom skråt oppefra og ned på skulpturen. Den samme type vinduer har Bindesbøll brugt i museets arkitektur.

Den ydre udsmykning
De mange farver på museets facade står også i modsætning til den omgivende arkitektur. De kan opfattes som et opgør med arkitekten bag flere af Slotsholmens bygninger, Christian Frederik Hansen Læs introduktion. Han fik i begyndelsen af 1800-tallet flere store opgaver, herunder Vor Frue Kirke, det tidligere råd-, dom- og arresthus nu Byretten, Slotskirken og det 2. Christiansborg Slot. Hans nyklassicistiske Læs introduktion arkitektur, der er enkel og monumental, kom derfor til at dominere kongens København.

Thorvaldsens Museums mange farver og udsmykkede facader chokerede mange. Bindesbøll ønskede at frigøre Thorvaldsens Museum fra Slotsholmens grå bygninger. Men Thorvaldsen kunne også godt lide det farvestrålende museum, og det er formentlig årsagen til, at det overhovedet lod sig gøre at bygge noget så fremmedartet.

På taget af museet blev en bronzeskulptur af sejrsgudinden Victoria med et hestespand placeret. Den er udført af Thorvaldsens assistent, professor H. W. Bissen Læs introduktion og står som symbol på Thorvaldsens sejrrige liv.