Tilbygningen
Udskrift venlig version

Kategori

Antikken

Antikken

Antikken dækker perioden fra ca. 750 f.Kr til ca. 400 e.Kr. med Grækenland og byerne langs Lilleasiens vestkyst samt Den italiske halvø op til Alperne som de geografiske kerneområder.

Fortolkninger

Kunstnerworkshop med René Schmidt - Inspirationens Skatkammer - 28/10/2008 - Den frække gladiator, med spyd Der kommer brev - 26/10/2010 - Fabelfisken Unge øjne på antikken - hvad sker der når unge fortolker og formidler Bertel Thorvaldsens antiksamling? - 03/12/2010 - Det' detaljerne, der tæller Unge øjne på antikken - hvad sker der når unge fortolker og formidler Bertel Thorvaldsens antiksamling? - 03/12/2010 - De gemte genstande Unge øjne på antikken - hvad sker der når unge fortolker og formidler Bertel Thorvaldsens antiksamling? - 03/12/2010 - Det antikke Smykkebord Unge øjne på antikken - hvad sker der når unge fortolker og formidler Bertel Thorvaldsens antiksamling? - 03/12/2010 - Polykrom Kybele/Magna Mater - den mangefarvede Moder Jord Unge øjne på antikken - hvad sker der når unge fortolker og formidler Bertel Thorvaldsens antiksamling? - 03/12/2010 - Original kopi

Uddybende tekst

Grækenland fra ca. 700 til 500 f.Kr.
Antikkens Grækenland Læs introduktion var inddelt i bystater, der hver især fungerede som selvstændige politiske enheder. Byerne havde det tilfælles, at man talte samme sprog og dyrkede de samme guder Læs introduktion. De adskilte sig ved at have forskellige styreformer. Der var ofte indbyrdes konflikter imellem dem.

De græske bystater anlagde kolonier og handelsstationer både mod øst og i nord bl.a. i Lilleasien og ved Sortehavet, og mod vest især på Sicilien og i Syditalien. Formålet med kolonierne var at handle sig til metaller og at skaffe sig mere landbrugsjord til agerbrug.

Kontakten med andre kulturer var i begyndelsen af perioden med til at påvirke den græske kunst Læs introduktion. De græske kunstnere efterlignede den orientalske stil og brugte motiver som f.eks. løver og griffer.

Grækenland fra ca. 500 til 31 f.Kr.
Grækenland undergik en samfundsmæssig og kunstnerisk udvikling omkring 500 f.kr. I begyndelsen af 400-tallet f.Kr. var der et oprør blandt de græske byer i Lilleasien. Oprøret blev nedkæmpet af perserne, der var en magtfuld nabo til de græske byer. Perserne fortsatte herefter til Grækenland og angreb bystaterne på fastlandet. På trods af at den persiske hær var langt den største, endte krigen med græsk sejr. Der var også interne konflikter mellem de græske bystater i perioden.

Efter perserkrigen allierede mange byer sig i to politiske forbund under ledelse af bystaterne Sparta og Athen. Stridighederne kulminerede i en krig, som faldt ud til Spartas fordel. Kampene udmarvede de græske byer, samtidig med at kongeriget Makedonien i Nordgrækenland gradvist fik mere magt. Det førte til, at de græske bystater blev erobret af makedonerne. Deres tid som selvstændige, politiske enheder var dermed ovre.

Den makedonske konge, Alexander den Store Læs introduktion, formåede herefter på ganske få år at erobre hele det store Perserrige og Ægypten Læs introduktion. Det betød, at græsk kunst og kultur blev udbredt til et meget stort område. Efter Alexanders død i 323 f. Kr. delte hans generaler riget mellem sig og udnævnte sig selv til konger.

Mellemitalien fra ca. 700 til 500 f.Kr.
Samtidig med at Grækenland etablerede bystater, var Mellemitalien Læs introduktion domineret af et folkeslag kaldet etruskere. De stammede fra det område, der i dag kaldes Toscana, og regerede Rom i mere end et århundrede.

Det var en periode præget af økonomisk velstand, foranlediget af stærke handelsforbindelser med grækere og fønikere. Fønikerne var bosat i en række bystater ved kyststrækningen i det nuværende Syrien og Libanon. Der var rige forekomster af metaller i Mellemitalien, som man byttede med grækernes og fønikernes bemalede vaser, guld, elfenben og andre luksusvarer.

Handelskontakten påvirkede etruskernes kunst Læs introduktion og kultur. I begyndelsen af perioden var indflydelsen stærkest fra Fønikien. Senere dominerede påvirkningen fra Grækenland. Påvirkningen var ikke alene kunstnerisk. Etruskerne overtog også grækernes politiske organisering i bystater og den græske alfabetskrift.

Italien fra ca. 500 til år 31 f.Kr.
Også Italien undergik en forandring omkring 500 f.Kr. I 509 f.Kr. blev den sidste etruskiske konge fordrevet fra Rom og romerne indførte i stedet en republikansk forfatning. De to øverste embedsmænd i det republikanske styre var konsulerne. Deres vigtigste funktion var at lede hæren, når der var krig, og i perioder med fred at lede senatet og folkeforsamlingerne.

Den etruskiske dominans over Mellemitalien begyndte at aftage, samtidigt med at Rom Læs introduktion voksede både i omfang og betydning. I løbet af perioden førte Rom et utal af krige, først i Italien og siden i hele middelhavsområdet. Et efter et blev de græske kongedømmer erobret og gjort til romerske kolonier. Rom blev efterhånden centrum i et verdensrige, Romerriget.

Romerne var meget betaget af den græske kunst. Gennem erobringen af først de græske kolonier på Sicilien og i Syditalien og siden af selve Grækenland, kom romerne i direkte kontakt med græsk kunst Læs introduktion. Krigsbytte fra de erobrede områder blev ført gennem Rom i triumftog. Efterhånden blev efterspørgslen på specielt klassiske kunstværker så stor, at romerne selv begyndte en omfattende kopiering Læs introduktion af den græske kunst.

Romerriget fra 31. f.Kr. og frem
I år 31 f.Kr. vandt romerne et søslag ved Aktium i Grækenland. Dermed fik romerriget magten over Egypten, som var det sidste af de græske kongedømmer. Få år senere gav senatet Augustus (63 f.Kr.–14 e.Kr.) beføjelser som reelt gjorde ham til enehersker. Augustus var adoptivsøn af Roms tidligere leder Julius Cæsar (100 f.Kr.-44 f.Kr.). I årene frem til sin død i år 14 e.Kr. etablerede Augustus langsomt en ny ledelsesform. Han står i dag i historien som Roms første kejser.

Under romerriget talte man latin i den vestlige del af riget, hvorimod græsk forblev hovedsproget i den østlige del. Den sproglige opdeling markerede også en kulturel forskel, der i senantikken fik en tiltagende betydning. Det førte til, at riget i 395 e.Kr. blev definitivt delt i et vestromersk og et østromersk kejserdømme. Det romerske imperiums storhedstid var ovre.