Thorvaldsens Museums arkitektur

Arkitektonisk iscenesættelse
Thorvaldsens Museum udgør en sjælden helhed imellem skulptur, arkitektur og udsmykning. Museets arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll ønskede, at facader, rummenes proportioner, mosaikgulve, vægudsmykninger, loftsmalerier og inventar skulle smelte sammen i en total iscenesættelse af Bertel Thorvaldsen, hans kunst og samlinger.

Bindesbøll stræbte efter i både arkitektur og udsmykning at skabe et antikt inspireret hus. Han hentede inspiration fra antikke bygninger i Italien, især fra Herkulanum og Pompeji. Nogle gange genbrugte han elementer fra de antikke forbilleder direkte, andre gange fik fantasien frit løb, og han blandede forskellige idéer og motiver.

Den indre ramme
Museet er bygget op omkring en tidligere kongelig vognremise, en garage til hestevogne, der lå på museets grund. Garagens murværk er blevet genbrugt til museets skelet og har været med til at bestemme museets indretning.

Stueetagen og 1. salen er indrettet med små rum på række. I stuen står Thorvaldsens mange skulpturer. De er placeret hovedsageligt enkeltvis omgivet af relieffer og portrætbuster.

Bindesbøll tilføjede yderligere to store, nye rum til vognremisens grundplan. De ligger i hver sin ende af museet og er Forhallen og Kristussalen.

Forhallen er designet som et kæmpe rum med fem store porte. Portene åbner op ud mod Bertel Thorvaldsens Plads. Det mægtige, tøndehvælvede rum blev specialdesignet til at rumme gipsmodellerne til Thorvaldsens monumentale værker. Blandt andre de store rytterstatuer af Józef Poniatowski og Maximilian I.

Kristussalen er placeret i den anden ende af bygningen. Den danner ramme om Thorvaldsens gipsskulpturer til de marmorværker, som i dag står i Vor Frue Kirke. . Rummets store port fører ud til museets gård, hvor Thorvaldsen ligger begravet.

Den indre udsmykning
Bindesbøll lagde vægt på, at museets udsmykning skulle være harmonisk, men afvekslende og afstemt med de udstillede værker. Farverne på væggene er holdt i mættede, dybe farver, der veksler fra rum til rum. Tager man et kig ned igennem rummene, ser man, hvordan væggenes farver og mosaikgulvenes geometriske mønstre spiller sammen.

I loftsdekorationerne på de hvælvede lofter ser man planteornamenter, dyre- og menneskefigurer som i en antik romersk kejservilla. I årene 1843-1848 arbejdede et hold af stukkatører og malere på lofterne: Iblandt dem var guldaldermalerne Christen Købke (1810-1848) og G. C. Hilker (1807-1875). Bindesbøll ønskede sammenhæng mellem lofternes motiver og de skulpturer, der blev opstillet i rummene. Men kun visse rum opfylder dette. Ét af dem er et rum, hvor skulpturen Den triumferende Amor står. Her ser man på væggene relieffer med episoder fra Amors liv og loftdekorationen viser små amoriner, der flyver rundt.

Den ydre ramme
Museet adskiller sig fra nabobygningerne, Christiansborg Slot og Slotskirken, på grund af sine farver og stil. Museets portaler og døre skråner ligesom i antikke bygningsværker. De skrå linier står i kontrast til nabobygningers vandrette og lodrette linier.

Vinduerne i museet er inspireret af Thorvaldsens atelier i Rom. Bindesbøll besøgte Rom i 1834-37. Her så han, hvordan Thorvaldsen arbejdede ved vinduer, hvorfra lyset kom skråt oppefra og ned på skulpturen. Den samme type vinduer har Bindesbøll brugt i museets arkitektur.

Den ydre udsmykning
De mange farver på museets facade står også i modsætning til den omgivende arkitektur. De kan opfattes som et opgør med arkitekten bag flere af Slotsholmens bygninger, Christian Frederik Hansen. Han fik i begyndelsen af 1800-tallet flere store opgaver, herunder Vor Frue Kirke, det tidligere råd-, dom- og arresthus nu Byretten, Slotskirken og det 2. Christiansborg Slot. Hans nyklassicistiske arkitektur, der er enkel og monumental, kom derfor til at dominere kongens København.

Thorvaldsens Museums mange farver og udsmykkede facader chokerede mange. Bindesbøll ønskede at frigøre Thorvaldsens Museum fra Slotsholmens grå bygninger. Men Thorvaldsen kunne også godt lide det farvestrålende museum, og det er formentlig årsagen til, at det overhovedet lod sig gøre at bygge noget så fremmedartet.

På taget af museet blev en bronzeskulptur af sejrsgudinden Victoria med et hestespand placeret. Den er udført af Thorvaldsens assistent, professor H. W. Bissen og står som symbol på Thorvaldsens sejrrige liv.