1912 - Ode til Sporten

Ode til Sporten blev indleveret under pseudonymet G. Hohrod & M. Erschbach ved litteraturkonkurrencen under den 5. Olympiade i 1912.
Oden var skrevet af Pierre de Coubertin (1863-1937), og den blev præmieret ved konkurrencen.

I.
Oh, sport, du gudernes fryd, livseleksir!
Pludselig dukkede du op midt i den dunkle dal,
hvor den moderne, golde tilværelse haster afsted.
Du kom som en strålende budbringer fra svundne tider,
fra de tider, hvor mennesket endnu kunne le.
Og et skær af morgenrøde bredte sig over bjergets tinde,
lyspletter oversåede den mørke skovbund.

II.
Oh, sport, du er skønhed!
Du er menneskekroppens bygmester.
Om resultatet bliver usselt eller storslået afhænger af,
om nedrige laster eller sund stræben vil sejre.
Skønhed lever kun i kraft af balance og harmoni,
og du er den uforlignelige mester for begge dele.
Du skaber ligevægt, du afbalancerer bevægelser,
du gør styrken smidig og smidigheden stærk.

III.
Oh, sport, du er retfærdighed!
Mennesket søger den forgæves i samfundets organer,
men hos dig opstår retfærdigheden helt af sig selv.
Thi ingen kan springe en centimeter højere,
ingen løbe et sekund hurtigere, end han virkelig kan.
Alene summen af hans fysiste og moralske kræfter
sætter grænser for hans formåen.

IV.
Oh, sport, du er vovemod!
Hele essensen af kroppens og viljens indsats
rummes i et eneste ord: at vove.
Hvad glæde har man af at være stærk og adræt,
at udvikle sin snilde og styrke,
hvis det ikke er for at vove noget?
Det vovemod, du inspirerer til, er ikke den dumdristighed,
som griber eventyreren, når han sætter sit liv på spil.
Nej, du er klogt og velgennemtænkt vovemod.

V.
Oh, sport, du er ære!
Dine sejre har kun værdi,
hvis de er vundet i absolut ærlighed og sand uegennytte.
Han, som har held til at snyde sine kammerater,
skal føle skammen og frygte omgivelsernes foragt,
hvis det bedrageri, han har benyttet sig af, opdages.

VI.
Oh, sport, du er glæde!
Kroppen frydes og øjnene ler, når du kalder.
Blodet ruller raskere og tankens kraft lyser op.
Du spreder tankerne hos den, der er ramt af sorg,
og du får den, der er lykkelig,
til at føle glæden ved livet fuldt og helt.

VII.
Oh, sport, du er frugtbarhed!
Målbevidst, ædelt tilstræber du menneskehedens forbedring.
Du ødelægger sygdomskim og retter de svagheder op,
der måtte true menneskehedens uforfalskethed.
Du opmuntrer sportsmanden til at sætte sønner i verden;
raske og stærke sønner, som kan følge i hans spor,
og som på arenaen kan hjemføre frydefulde laurbær.

VIII.
Oh, sport, du er fremskridt!
Mennesket skal udvikle sin krop og sjæl for rigtigt at tjene dig.
Du kræver det højeste mål af sundhed af ham.
Du kræver afholdenhed for enhver udskejelse.
Du anviser ham veje til at opnå det bedste resultat,
uden at de skader den gode balance i hans helbred.

IX.
Oh, sport, du er fred!
Du skaber lykkelige bånd mellem folkeslagene
ved at bringe dem sammen til fælles dyrkelse af kræfter,
der er gennemtænkte, organiserede og underlagt selvdisciplin.
Du lærer verdens ungdom at agte sig selv og hinanden,
og herved bliver forskelle i nationalkarakter
en kilde til ædel og fredelig kappestrid.