Tidslinje

Kategori: Periode

Modernisme

Modernismen, når den anvendes indenfor kunst, er en meget bred betegnelse, der dækker over flere perioder og strømninger. Et særligt kendetegn er optagetheden af de livsvilkår og betingelser de samfundsmæssige ændringer som bl.a. industrialiseringen medførte.

Forudsætningen for modernismen er oplysningstidens og især romantikkens begyndende fokus på individet. Men selvfølgelig også det tidlige 1900-tals erkendelser og nye opdagelser, bl.a. Friedrich Nietzsches (1844-1900) erklæring ”Gud er død”, Sigmund Freuds (1856-1939) psykoanalyse og Albert Einsteins (1879-1955) relativitetsteori. Bevidsthedshistorisk kan modernismen ses som resultatet af det moderne menneskes erkendelse af et nyt, måske gudløst verdensbillede, hvor ny teknologi, storbyens tempo og individets fremmedgørelse står centralt.

Inden for billedkunstens område står impressionismen som en central moderne bevægelse, med sin sammenslutning af franske malere fra 1860’erne. Den følges af en lang række ”ismer”, der dyrker det kunstneriske eksperiment – med og imod traditionen. Afprøvningen af formelle virkemidler, dvs. formgivningen via farver, former, materialebehandling m.m. kom dermed i fokus. Karakteristisk for modernismen er også ismernes konstante ændring af kunstbegrebet. Fornyelse og regelbrud er typisk for modernismen.

Med modernismen fulgte begrebet om avantgarden. På fransk betyder avantgarde ”fortrop”, og begrebet er blevet brugt til at beskrive de radikale kunstneriske nybrud, som ”ismerne” tegnede i starten af 1900-tallet, som fx ekspressionisme, futurisme, dadaisme, kubisme og surrealisme.

Kai Nielsen (1882-1924): Adam og den vågnende Eva. 1918/1921

Kai Nielsen, Adam og den vågnende Eva, 1918/1921, gips, 65,6 cm, BRANDTS, foto: Ole Akhøj

I Danmark er Kai Nielsen, Gerhard Henning, Einer Utzon-Frank, Johannes Bjerg, Adam Fischer, Astrid Noack, m.fl., kunstnere der markerer den tidlige modernisme i dansk skulptur, i århundredets første årtier.
Kai Nielsens kvindefigurer bruges ofte som eksempel på værker, der indvarsler den moderne skulptur i dansk skulptur. Hans fokus er rettet mod formgivningen, bl.a. skulpturens rytmiske bevægelse i rummet, og materialebehandlingen.

Den abstrakte skulptur fra 1930’erne til ca. 1960 er repræsenteret hos kunstnere som bl.a. Sonja Ferlov Mancoba, Ejler Bille, Robert Jacobsen, Henry Heerup og Erik Thommesen. Det væsentlige er formen og materialebehandlingen.
Efter anden verdenskrig (1940-1945) delte den abstrakte skulptur sig i to lejre. Nogle dyrkede konkret og konstruktivistisk skulptur, hvor formen og strukturen er bærende elementer, som Robert Jacobsens jernskulpturer er et eksempel på. Andre var mere optagede af den spontane, abstrakte skulptur, hvis fokus lå hos ikke-europæiske kulturers kunst og børnetegninger, det underbevidste og associative.

Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984): To levende væsener. 1935

Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984): To levende væsener. 1935. Bronze. Højde 49 cm. Fyns Kunstmuseum. Foto: Wermund Bendtsen, Odense

Udenfor Danmark er periodens betydeligste billedhuggere Constantin Brancusi, Henry Moore, Jean Arp, Pablo Picasso og Alexander Calder, Cézar, Giacometti og mange andre. Louisiana Museum of Modern Art, Humblebæk, har en rig skulptursamling, der dækker mange navne indenfor den modernistiske skulptur.

Se også artiklerne
Antikken længe leve. Omkring år 1900 og
Antikken længe leve: Vitalismen 1900-1940.