Tidslinje

Kategori: Begreber

Konceptkunst

Konceptkunsten opstod omkring 1965 i USA og omfatter forskellige former for kunst; fotografier, tekster, installationer, handlinger, aktioner m.m. Til forskel fra de traditionelle kunstformer som skulptur og maleri er det ikke værkets materiale, formelle træk og udtryk der er vigtigst, men værkets idé. Flere kunstretninger har det konceptuelle som et bærende element, fx. Fluxus, Arte Povera, interventionskunst og mange installationsværker er konceptuelle.
Tidligt i 1900-tallet havde mange avantgardekunstnere eksperimenteret med en idébaseret kunst. Dadaisternes værker og Marcel Duchamps pissoirkumme fra 1917 er væsentlige eksempler.
Mange kunstnere arbejder i dag med konceptkunst eller konceptuelle træk i deres kunst. Se fx et værk af Superflex