Installation

Installationskunst kan have elementer af både maleri, skulptur og teaterscenografi. Det er en kunstform der ofte direkte og bevidst inddrager det rum, den er placeret i. Genstandene, der indgår i installationen, behøver ikke at være bearbejdede kunstværker i sig selv. I installationen er det vigtige samspillet mellem genstandene og disses samlede udtryk. Beskuerens rolle kan i installationskunsten være mere aktivt betonet end den er i mere traditionelle kunstformer, da installationskunstens forholder sig til rummet og vores krop. Oplevelsen af installationen kan derfor opleves mere kropsligt, fordi beskuerens sanser kan aktiveres eller deaktiveres; lugte-, høre- og følgesanserne forstærkes.

Installationskunsten antog selvstændig karakter i 1960’erne, hvor den sammen med anden rumorienteret og materialeundersøgende kunst betegnede et brud med forestillingen om kunstværket som enten maleri eller skulptur. Betegnelsen har siden været brugt om al tredimensional billedkunst, der ved en sammenblanding af forskellige materialer og medier, fx objekter, fotografi, tekst, inventar og video, er installeret i et rum. Installationskunst har rødder i den tidligste, eksperimenterende avantgardekunst i 1900tallets første årtier, især dadaisme.

Mange samtidskunstnere arbejder med installation. Se fx. Martin E. Andersens Aus den Externsteinen, Elmgreen & Dragsets installation Please keep quiet og Emil Westman Hertz installationer i udstillingen Feber fra 2011