Realisme

Realisme bruges både som et generelt stilbegreb og som en periodebetegnelse.

Stilbegreb

I sin bredeste forstand bruges begrebet realisme – ligesom naturalisme – til at beskrive en kunstners forsøg på at afbilde den fysiske verden med størst mulig objektivitet.

Periodebetegnelse

Som periodebetegnelse er realismen parallel med naturalismen i slutningen af 1800-tallet. Realismen havde, ligesom naturalismen, franske rødder.
Realismen var et opgør med det traditionelle kunstbegreb, hvor det mest fornemme motiv var de idealiserede historiske, mytologiske og religiøse motiver. Kunstnerne søgte i stedet at skabe hverdagsagtige motiver, med skildringer af det moderne liv. Nogle værker viste ligefrem motiver fra samfundets lavere sociale lag. Værkerne fik dermed ofte et socialt engagement og kunne være udformet som en kommentar til samtidens politiske, religiøse eller sociale virkelighed.

Begrebet realisme bruges også i sammenhængen psykologisk realisme om kunstneres indlevelsesfulde og troværdige gengivelse af menneskets følelser.
Et eksempel herpå, som går forud for perioden realisme, er J.A. Jerichau (1816-1883). Han var optaget af at skildre menneskets følelsesliv realistisk, som det kan ses i skulpturen Adam og Eva efter syndefaldet fra 1847-1849.