Tidslinje

Kategori: Begreber

Mytologi

Ordet mytologi stammer fra græsk (mythología), hvor det betød historiefortælling, legende eller overlevering. Mytologi er en samling af religiøse myter, legender eller fortællinger, der opfattedes som sande forklaringer på eksistentielle sammenhænge fra en overnaturlig synsvinkel.
Myter kan have flere beslægtede betydninger: en fra gammel tid overleveret fortælling om (hedenske) guders liv, bedrifter, osv.; gudesagn, eller en opdigtet fortælling, et eventyr eller en usandfærdig fortælling, beretning eller fabel. En myte kan også være en opfattelse eller kulturelt vedtaget fortælling om noget, som man ikke har belæg for.