Gerhard Hennings liv

Gerhard Henning i Värmland 1912. Fotograferet af Filip Wahlstrøm i Torsby, hvor Henning var på bryllupsrejse med Alma Bissen. Gengivet efter Haavard Rostrup: Gerhard Henning. En mindebog, København 1980

Gerhard Henning blev født i Stockholm. Som billedhugger var han autodidakt, da han under sin uddannelse i Danmark og Sverige, i 1890’erne, udelukkende havde søgt undervisning i at male.
Indtil ca. 1907 arbejdede han fortrinsvis som maler og grafiker, men da han i 1909 fik ansættelse på Den kgl. Porcelainsfabrik, fik det skulpturelle arbejde større vægt.

Også venskabet med Kai Nielsen fik betydning for hans arbejde med skulptur. De to studerede den moderne franske skulptur på Ny Carlsberg Glyptotek, og Hennings personlige formsprog blev udviklet gennem studierne af bl.a. den franske kunstner Auguste Rodin (1840-1917) samt den antikke skulptur, som man også kunne studere på museet.

Auguste Rodin (1840-1917): Den gode genius. Ca. 1900. Højde 73,3 cm. Ny Carlsberg Glyptotek. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek. Brygger Carl Jacobsen købte en marmorudgave af Den gode Genius hos Rodin i 1907, og Gerhard Henning og Kai Nielsen har derfor med stor sandsynlighed studeret skulpturen, når de besøgte Ny Carlsberg Glyptotek.

For Gerhard Henning blev den nøgne kvindefigur det motiviske omdrejningspunkt, og han arbejdede typisk i en form for ping-pong med Kai Nielsen. Fx blev Hennings statuette Liggende pige fra 1914 udgangspunkt for Kai Nielsens Leda uden svanen fra 1920, som så igen kunne inspirere Henning.

Gerhard Henning (1880-1967): Liggende pige. 1914. Lakeret voks. Højde 17,4 cm. Fyns Kunstmuseum. Foto: Wermund Bendtsen, Odense

Kai Nielsen (1882-1924): Leda uden svanen. 1920. Faksemarmor. Længde 164 cm. Statens Museum for Kunst. Foto: Statens Museum for Kunst

I 1927 tog Henning fat på sin række af store kvindefigurer, som blev indledt af den dristige Danäe fra 1927, og som først blev afrundet i 1964 med skulpturen Susanne.

Den antikke digterkunst, som fx Ovids Forvandlinger, var en inspirationskilde for Henning, som herfra hentede inspiration til talrige skulpturer med sensuelle og erotiske motiver. Rent privat fyldte kvinderne også meget i Hennings liv og han blev gift ikke mindre end tre gange.
I 1931 tog Henning dansk statsborgerskab. Han var oprindelig født med det svenske navn Nilsson, men havde levet det meste af sit voksne liv i Danmark, og da han døde, blev hans urne nedsat i Holmens Kirke i København.

Læs mere om Gerhard Henning på Kunstindeks Danmark

Gerhard Henning og modernismen

Kvindekroppen var Gerhard Hennings motiviske udgangspunkt, og med skulpturen Danäe fra 1927 indledte han sin lange række af legemsstore figurer, som hører til perioden modernismen i dansk skulptur.

Gerhard Henning (1880-1967): Danaë. 1927. Kunststen. Højde 101,5 cm. BRANDTS. Foto: Ole Akhøj

Gennem årene ændrede Henning sin stil – fx blev kvindekroppen slankere. Men fælles for alle skulpturer var en kredsen om det samme formmæssige tema: At fremstille en dynamisk krop i harmonisk balance. Hans opmærksomhed var altså rettet mod skulpturen som en perfekt form, hvor det billedkunstneriske arbejde med diagonaler, akser og bevægelse var i fokus. Netop hans interesse for skulpturmaterialets formelle muligheder – formen, overfladen og skulpturens rytmiske bevægelse i rummet – indskriver ham som en modernist i dansk skulpturhistorie.