Massivitet eller hulhed

Skulpturen kan have karakter af en massiv blok. Den kan også i sin udformning spille på et hulrum afgrænset af skulpturens materiale. Skulpturens form kan også ligge et sted midt imellem. Også konvekse eller konkave bevægelser i skulpturens form kan understrege massivitet eller hulhed.
Skulpturens massivitet eller hulhed og konvekse eller konkave bevægelser har stor betydning for beskuerens oplevelse af skulpturen. Skulpturen kan åbne sig og tiltrække sig beskuerens blik, eller den kan modsat lukke sig om sig selv og nærmest afvise beskuerens indtrængende blik.

Kai Nielsens Nøgen fra 1908 er et eksempel på en skulptur, der spiller på massivitet. Figuren er hugget ud af blokken, men den er ikke hugget fri i egentlig forstand. Som den nøgne kvinde ligger klinet til stenen, har figuren en tæt tilknytning til den massive blok.

Adam Fischers Kone fra Mallorca fra 1930 er et eksempel på, hvordan skulpturen kan udtrykke massivitet gennem formens konvekse, dvs. udadbuende overflade.

Niels Hansen Jacobsens Døden og moderen fra 1892 er et eksempel på en skulptur, hvor begrebet hulhed er aktuelt. Bevæger man sig rundt om skulpturen er det tydeligt, at rummet mellem skulpturens to figurer, den liggende kvinde og manden med leen, er central for skulpturens fortælling.

Læs mere om skulpturens formale kvaliteter under Formalanalyse.