Tidslinje

Kategori: Begreber

Komposition

Komposition betyder opbygning. Skulpturens komposition handler om dens balanceforhold og overordnede form, dvs. forholdet mellem elementerne i skulpturen. Kompositionen kan være domineret af vertikale, horisontale eller diagonale akser eller linjer, der ligger i skulpturens formforløb -altså skulpturelementernes placering. Aksernes forløb har betydning for kompositionens virkning.
Er skulpturens elementer fx placeret symmetrisk om en vertikal hovedakse, giver kompositionen et indtryk af ro og harmoni.
Er skulpturens elementer komponeret asymmetrisk omkring en diagonal akse, får det skulpturen til at udtrykke dynamik.

Niels Hansen Jacobsen (1861-1941): Modersmålet. 1903

Niels Hansen Jacobsen (1861-1941): Modersmålet. 1903. Skibelund Krat. Fotografi fra begyndelsen af 1900-tallet. Foto: Vejen Kunstmuseums arkiv. Grafisk bearbejdning: Marie Laulund

Kompositionen kan også være præget af en overordnet form, som skulpturen indskriver sig i. Fx en trekantskomposition, som i Niels Hansen Jacobsens Modersmålet fra 1903.

Læs mere om skulpturens komposition under Formalanalyse.