Den forelskede krigsgud
At Mars er krigsgud ses kun på hans hjelm og våben, for hans fremtoning er helt rolig i Thorvaldsens skulptur. Thorvaldsen har valgt at nedtone Mars’ krigeriske side til fordel for et mere fredeligt udtryk. Han ses smuk og stærk i kærligt samvær med sin og kærlighedsgudinden Venus’ søn, elskovsguden Amor .

Skulpturgruppen er et billede på, at kærlighed kan være stærkere end fysisk magt. Mars er nærmest stoppet op midt i en tanke – måske om kærlighedens magt over selv en krigsgud. Ifølge antikkens mytologi var krigsguden Mars forelsket i kærlighedens gudinde Venus . Skulpturen giver netop det indtryk, at han er blevet ’overmandet’ af Amors forelskelsespil, der rammer både guder og mennesker i hjertet. Pilen ligger i Mars’ hånd. Han vejer den og føler pilens tyngde og er helt afvæbnet med sin hjelm stående på jorden og sit spyd vendt med spidsen mod jorden.

Udtryk og form
Skulpturen er udført i overensstemmelse med Thorvaldsens karakteristiske, afdæmpede måde at udtrykke sig på. Mars står i hvilestillingen kontraposto , hvor hoftepartiet hælder modsat skulderpartiet. Det giver figuren en naturlig og harmonisk bevægelse i kroppen og lever op til nyklassicismens skulpturideal, inspireret af antikkens skulpturer.

Mars’ muskuløse krop er idealiseret og fremstår velproportioneret . Han er skildret nøgen, så man kan se hele den smukke og ideale krop. Hans hoved er bøjet mod hånden, der holder Amors pil.

Både Amors’ og Mars’ manglende pupiller gør, at de mangler et fokuseret blik. Det ses ofte hos Thorvaldsens skulpturer af guder og helte og medvirker til at skabe et lidt utilnærmeligt udtryk.

Thorvaldsens inspiration
Som nyklassicistisk kunstner søgte Thorvaldsen inspiration i antikkens kunst. Her var der stor forskel på, hvordan man fremstillede Mars. Thorvaldsens skulptur af Mars er inspireret af de antikke romerske Mars-skulpturer, som fx Ares (græsk for Mars) Ludovisi , der findes i Museo Nazionale Romano i Rom. Her afbildes Mars ikke som en farlig krigsgud, som i mange antikke græske eksempler. Denne antikke romerske fremstilling viser ham som en skøn og nøgen yngling med sværd og skjold ved sin side og roligt hensunket i tanker. Ved hans fødder leger den lille Amor.

Thorvaldsens mange udformninger af Mars
Thorvaldsen arbejdede med Mars som motiv i flere af sine kunstværker. Første gang var i 1805 med en model, hvor Mars omfavner Venus. Modellen blev aldrig helt færdiggjort og er siden gået tabt.

I 1808 påbegyndte Thorvaldsen en ny model, Den fredsbringende Mars med en olivengren i hånden. Denne anden version blev bestilt af Kronprins Ludwig af Bayern , men han ombestemte sig senere til fordel for Thorvaldsens skulptur Jægeren Adonis . Gipsmodellen af den fredsbringende Mars gik tabt, og denne version kendes i dag kun fra grafiske gengivelser.

Thorvaldsens endelige skulptur af Krigsguden Mars og Amor blev heller ikke solgt. Den blev stående i Thorvaldsens atelier i 23 år frem til 1833, hvor Thorvaldsen besluttede, at den skulle indgå som én af fire skulpturer i en udsmykning til Christiansborgs indre. Idéen med denne figurgruppe havde han fået fra sit relief Amors pile smedes i smedeguden Vulkans værksted . Udover Mars ville han også udføre skulpturer af guderne Vulkan, Venus og Amor. Kun Mars og Amor og Smedeguden Vulkan blev realiseret.

Thorvaldsens Museums marmorskulptur af Mars og Amor er en såkaldt kopihugning fra 1862.

Foto: Ole Woldbye