Johann Gutenberg

En ny opfindelse
Thorvaldsen fik mange bestillinger på portrætter af kendte personer. Ud over at han skabte skulpturer, der forestillede fremtrædende personligheder fra sin samtid, fremstillede han også mindesmærker over afdøde historiske personer. Portrætstatuen af Johann Gutenberg er et af dem.

Johann Gutenberg blev født i 1390’erne i Mainz, hvor han boede det meste af sit liv. Han var oprindelig uddannet guldsmed, men det var hans opfindelse af en metode til massefremstilling af bøger, der sikrede ham et eftermæle. Der findes bøger trykt før Gutenberg. Disse er sammensat af ark, som side for side blev trykt med træplader, hvori bogstaverne var udskåret og smurt ind i farve. Det var en langsommelig proces. Gutenberg fandt efter mange eksperimenter ud af, at man i stedet kunne støbe hvert enkelt bogstav for sig i bly. De enkeltstøbte bogstaver kaldte han for typer. Typerne kunne så sættes sammen i alle ønskelige kombinationer og genbruges fra tekst til tekst. Sådan opstod bogtrykkerkunsten i Europa som en helt ny teknologi, og i 1455 udgav Gutenbergs trykkeri den første maskinelt masseproducerede bog – den berømte Gutenbergbibel, som blev trykt i ca. 200 eksemplarer.

Udtryk og form
Thorvaldsen har skildret Gutenberg som en høj og kraftig mand. Han står med et eksemplar af sin Bibel i den ene hånd og med nogle af de løse bogstavtyper, der er kernen i hans opfindelse, i den anden. Hans kraftige krop og kappens tunge folder giver ham en vis tyngde, som et menneske fast forankret i den fysiske verden. Hans ansigt er alvorligt og eftertænksomt. Ansigtsudtrykket går igen i andre af Thorvaldsens portrætter f.eks. af digterne "Lord Byron ":/arkivet/artikel/32 og Friedrich Schiller.

Men hvor digterne blev opfattet som åndens mænd, der gennem guddommelig inspiration skaber stor kunst, fremstår Gutenberg som en håndens mand, der gennem praktiske eksperimenter nåede frem til sin revolutionerende opfindelse.

Thorvaldsen må have været godt tilfreds med den måde Gutenberg stod på, for da han nogle år senere udførte selvportrætstatuen Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde gentog han stillingsmotivet.

Thorvaldsen ville vise Gutenberg som en mand af sin tid. Han er derfor klædt i en for 1400-tallet tidstypisk klædedragt. Derfor virker han mere naturalistisk end mange af Thorvaldsens andre portrætstatuer. Særligt i de tidlige skulpturer skildrede Thorvaldsen ofte de portrætterede personer i antikke dragter som f.eks. i mindesmærket over den polske frihedshelt Józef Poniatowski.

På monumentets sokkel ses to relieffer. De viser scener fra Gutenbergs trykkeri og illustrerer i flere detaljer Gutenbergs bogtrykke- og bogpressearbejde.

Monumentets historie
Bestillingen på mindesmærket kom fra kunstforeningen i den tyske by Mainz, hvor Gutenberg havde levet. Man ville hylde ham i anledning af bogtrykkerkunstens 400 års jubilæum i 1836, men skulpturen blev først færdig året efter. Det var leveringen af statuens sokkel, der var skyld i forsinkelsen.

Selve statuen blev opstillet i bronze i Mainz. Byen gjorde siden Thorvaldsen til æresborger som tak for hans indsats. Museets version af Thorvaldsens skulptur er originalmodellen i gips.

Foto: Ole Woldbye