Thorvaldsens Museums historie

Danmarks første museumsbygning
Tanken om et museum i København for billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og hans værker var fremme allerede i 1818. Først i 1827, hvor Thorvaldsen selv var ved at købe en bygning i Rom til sine samlinger, begyndte mere konkrete planer at tage form. Flere europæiske byer, blandt andet Stuttgart og München, stod på spring for at få lov til at bygge et museum til Thorvaldsens værker. Man forhandlede frem og tilbage, før Thorvaldsen til sidst valgte at testamentere sine samlinger til fødebyen København. Thorvaldsen stillede kun det krav, at byen gav samlingerne en passende museumsbygning.

Thorvaldsens Museum skulle blive Danmarks første offentlige museumsbygning, åbent for hele folket. Tidligere havde kunstsamlinger været private, kirkens eller kongens, og med adgang for en meget begrænset del af befolkningen.

Arkitekturen og placeringen
Hovedmanden bag museumstanken var Jonas Collin (1776-1861). Han var ledende embedsmand under kong Frederik VI (1768-1839). Kongen skænkede grunden med den kongelige vognremise, en garage til hestevogne, til indretningen af museet. Vognremisen var en del af Slotsholms-komplekset med Christiansborg Slot, Slotskirken og ridebaneanlægget.

Kommitéen for oprettelse af Thorvaldsens Museum nedsatte i 1839 en byggekomité bestående af de arkitekter, der var i kommitéen. Heriblandt var Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864) der var professor ved Kunstakademiet, hofbygmester og professor Jørgen Hansen Koch (1787-1860), bygningsinspektør Frederik Ferdinand Friis (1793-1865) og Jonas Collins nevø; den unge uprøvede arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll. De fire skulle arbejde sammen om projektet, men da arkitekterne også var hinandens konkurrenter, var det svært at nå frem til et fælle projekt. Hver især udarbejdede derfor deres eget projekt. Det blev Bindesbølls projekt, der blev valgt. Thorvaldsen godkendte det, og det samme gjorde kongen i november 1839. Byggeriet kunne nu gå i gang og varede næsten 10 år.

Et nationalsymbolsk monument
Museet er placeret ved siden af den tidligere enevældes magtsymbol, Christiansborg Slot. Allerede ved åbningen i 1848 signalerede denne prominente placering overgangen til en ny tid. Ikke nok med at en håndværkersøn kunne opnå at få sit eget museum og egen gravplads ved siden af kongens slot. Thorvaldsens Museum åbnede også i 1848 – året før den frie forfatning og grundloven blev indført i landet. Museet er derfor blevet set som et monument over den nye tid og som et vigtigt nationalt monument.

Museet blev da også til som led i et nationalistisk forsøg på at styrke folkets selvfølelse efter mange år med nederlag. Museets udsmykning er med til at understrege ændringen i magtbalancen. På frisen på museets facade ses alle de indflydelsesrige borgere i København på Thorvaldsens tid, men kongen er ikke med. Frisen var en del af Bindesbølls design og er udført af billedkunstneren Jørgen Sonne.

Thorvaldsens mausoleum
Thorvaldsens Museum er ikke blot et museum, men også et mausoleum billedhuggeren selv. Han blev dagen før museets åbning, fire år efter sin død, gravlagt i et gravkammer under museets gård. Her ligger han den dag i dag omgivet af sit livsværk.

Oprindeligt havde Bindesbøll forestillet sig en brønd i gårdens midte, men Thorvaldsen havde selv ønsket at blive begravet der. Med tilladelse fra kirken skabte det en sammenknytning mellem kunstneren og hans værk, som var en tendens i tiden. Et andet eksempel er museet for Thorvaldsens italienske kollega, billedhuggeren Antonio Canova. Også han fik sit gravmæle i forbindelse med sit museum i hjembyen Possagno.