Hyrdedrengen Ganymedes med Jupiters ørn

Flere fortolkninger
Ganymedes med Jupiters ørn var et populært motiv på Thorvaldsens tid, og der fortaltes dengang mange historier om den unge, smukke dreng og ørnen.

Ifølge antikkens mytologi forelskede den øverste gud Jupiter sig i den dødelige dreng Ganymedes og bortførte ham til Olympen, gudernes himmelske bolig. I antikken havde man flere forståelser af, hvad det egentlig var for en ørn, der kom og drak af Ganymedes’ skål. Nogle myter fortæller, at det var Jupiters ørn, andre at det var Jupiter selv, der kom til Ganymedes forklædt som en ørn.

I Thorvaldsens skulptur sidder drengen og ørnen tæt sammen, og ørnen drikker tamt af Ganymedes’ skål. Motivet kan både forestille tiden før Ganymedes’ bortførelse til Olympen og efter. Det vides ikke, om de to figurer har mødt hinanden for første gang og Ganymedes tillidsfuldt giver ørnen vand, fordi han endnu ikke kender Jupiters plan. Eller om Ganymedes har vænnet sig til ørnen, fordi han nu har været på Olympen et stykke tid.

Under alle omstændigheder har Thorvaldsen skildret forholdet mellem ørnen og Ganymedes meget intimt. Skulpturen kan derfor forstås som en erotisk tolkning af myten, hvor det intime og tillidsfulde forhold mellem ørnen og Ganymedes er et billede på den øverste gud Jupiters kærlighed til Ganymedes.

Ganymedes har en hue på, som kaldes en frygisk hue. Den fortæller, at han var fra Frygien, i det nuværende Tyrkiet. Huen blev et frihedssymbol under Den Franske Revolution i 1789. I Thorvaldsens skulptur er huen dog først og fremmest Ganymedes’ kendetegn eller attribut.

Udtryk og form
Som ved de fleste af Thorvaldsens skulpturer, hviler der en ro over Hyrdedrengen Ganymedes med Jupiters ørn. Roen skabes ved, at de to figurers blikke mødes i skålen og samler skulpturen i ét punkt, der udtrykker forening. Men den skabes især af skulpturens trekantkomposition, der danner en harmonisk ramme om de to figurer.

Uden at ødelægge det harmoniske udtryk, har Thorvaldsen også skildret Ganymedes og ørnen som to modsætninger. Ganymedes’ krop er fin og glat, og han sidder nøgen og sårbar med et blidt udtryk i ansigtet. I kontrast til denne sårbarhed står ørnens rå fjerdragt, der med vingerne let løftet virker som et panser mod omverdenen.

Thorvaldsens inspiration
Thorvaldsen blev ofte inspireret af antikkens billedkunst, hvor især to scener fra fortællingen om Ganymedes og ørnen var populære motiver. Den ene er en scene, hvor ørnen med sine kløer griber fat om Ganymedes’ skuldre og flyver afsted med ham. Scenen kan tolkes religiøst, da den himmelske bortførelse kan ses som et billede på den menneskelige sjæls opstigen til himlen. Den anden scene viser ørnen, der drikker af Ganymedes’ skål og udtrykker kærlighedstemaet i myten.

I Thorvaldsens samling af antikke genstande findes en antik gemme, der viser Ganymedes i færd med at give ørnen vand. Måske har den været en direkte inspirationskilde for Thorvaldsens skulptur.

Skulpturens historie
Hyrdedrengen Ganymedes med Jupiters ørn blev oprindeligt modelleret i 1817. Af billedhuggerens regnskaber, som stadig opbevares på Thorvaldsens Museum, kan man læse, at skulpturen hurtigt blev populær. Den blev bestilt i marmor af flere kunstsamlere, herunder den engelske Hertug af Sutherland, "George Granville Leveson Gower ":/arkivet/artikel/108.

Som med mange af Thorvaldsens marmorbestillinger, gik der mange år, før greven fik sin skulptur. Thorvaldsen begyndte hugningen i 1818, men et par år senere, mens han var bortrejst, styrtede hans atelier sammen. Modellen til Hyrdedrengen Ganymedes med Jupiters ørn blev ødelagt, og han måtte begynde forfra. Hertugens skulptur blev derfor først leveret i 1830 – 13 år senere.

Ole Woldbye