Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Thorvaldsens skulpturer

Maria Fjodorovna Barjatinskaja

Maria Fjodorovna Barjatinskaja, marmorstatue, A171

Den ideale kvinde
Thorvaldsens skulpturer af gudinder og mytiske kvinder er talrige, mens portrætstatuer af samtidens kvinder er mere sjældne. Portrætstatuen her forestiller den russiske fyrstinde Maria Fjodorovna Barjatinskaja (1793-1858). Hun blev i samtiden omtalt som en af de smukkeste kvinder. Den karakteristik har Thorvaldsen efterfulgt i hendes portrætstatue.

Thorvaldsens portrætter fik ofte et idealt udtryk. Det gælder også her, hvor den portrætterede fremstår ung og harmonisk smuk. Hun har kun få, individuelle træk. Med sit yndefulde, ærbare og lidt drømmende udtryk legemliggør hun samtidens kvindeideal.

Udtryk og form
Thorvaldsen har fremstillet den russiske fyrstinde som en klassisk skønhed: tænksom, ædel og blufærdig. Som kontrast til hans mytiske gudindeskulpturer med nøgne kroppe er kvinden nærmest pakket ind i fyldige marmorfolder. Man kan kun lige ane hendes krop indenunder.

Fyrstindens ynde og skønhed gemmer sig i beklædningens rige draperinger, samt i hendes ansigts mystik. Hænderne er nøglen til hendes gåde. Den ene hånd dukker op midt i mængden af folder og holder fast om det draperede stof, der tildækker hendes krop. Den løftede hånd gør sig fri af stoffet, og med den strakte pegefinger mod hagen, rettes opmærksomheden mod hendes ansigt. Man kan sige, at hun med sit tænksomme udtryk og fingeren indirekte peger mod forstanden og det åndelige.

De to hænder repræsenterer hver deres verden. Den første hånd holder fast i den fysiske verden, i kroppen og det materielle. Den anden hånd henviser til tankens eller åndens og idealernes verden.

Thorvaldsens inspiration
Portrætstatuens klassiske træk har sine forbilleder i antikken. Det er dragten, håropsætningen og de åbne sandaler, der titter frem forneden under klædets tunge folder eksempler på.

Måden Barjatinskaja fører fingeren mod hagen og hviler sin albue på den anden hånd, gør hendes statue til en Pudicitia-type. Den kendes fra flere antikke romerske statuer. Gudinden Pudicitia stod for ærbarhed. Typen blev populær i romersk kejsertid i antikken, hvor flere kvinder ønskede at lade sig fremstille som Pudicitia. Der findes derfor mange eksempler på den type portræt i museerne i Rom, som Thorvaldsen har besøgt.

Skulpturens vej til Thorvaldsens Museum
Barjatinskajas portræt blev bestilt af hendes mand fyrst Ivan Ivanovitj Barjatinskij (1768?-1825). De besøgte i 1818 Thorvaldsens værksted i Rom, hvor han modellerede hendes portrætbuste som forarbejde til statuen.

Skulpturen blev påbegyndt i marmor 1819-20 i Thorvaldsens værksted. Men før den var færdig, døde fyrst Barjatinskij. Da fyrstinden ikke selv henvendte sig, og Thorvaldsen ikke var synderlig interesseret i af skille sig af med det skønne værk, beholdt han den i sit atelier. Efter Thorvaldsens død blev skulpturen sendt til Danmark med resten af Thorvaldsens samling.

Fyrstinden døde i 1858. Nu gjorde hendes søn krav på skulpturen. Sagen blev dog ordnet således, at arvingen lod sig nøje med en kopi af skulpturen, som billedhuggeren H. W. Bissen udførte. Den findes i dag på Pusjkin-museet i Moskva.