Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Thorvaldsens relieffer

Kunsten og lysets ånd

Kunsten og lysets ånd, marmorrelief, A828

Kunstnerens guddommelige inspirationskilde
Relieffet handler om, hvordan kunstneren finder inspirationen til at skabe kunstværker. I Thorvaldsens samtid opfattede man kunstneren som en særligt beåndet person, der ved hjælp af guddommelig inspiration havde evnen til at skildre tingenes sande idé. Thorvaldsen og andre nyklassicister mente, at tingenes sande idé, dvs. den ideale tilstand, ville komme til syne, når kunsten fik en harmonisk, enkel og klar form.

I relieffet har Thorvaldsen fremstillet kunsten som den tænksomme kvinde med tegnebrættet. Hun sidder modløs og med et tanketomt blik – som om hun venter på inspirationen. Den kommer med den vingede dreng i relieffets højre side. Han er en Genius-figur, som Thorvaldsen har lånt fra antikkens romerske religion. Genier var dengang ånder eller en persons individuelle karakter, som var styret af guderne. Genien er her et billede på, at kunstens idéer og form bliver til ved hjælp fra den åndelige og guddommelige indsigt. Geniens rolle er forklaret på den høje sten i midten, hvor der på latin står ’A genio lumen’. Det betyder ’fra genien kommer lyset’.

Æsken med tekstruller under kvindens stol og lyren og uglen ved hendes fødder antyder, at relieffet ikke kun handler om billedkunstens inspiration, men er et billede på, hvordan den åndelige inspiration giver næring til alle skabende processer. Æsken med tekstrullerne er et symbol på digtekunsten, lyren på sangen og uglen, som var visdommens gudinde Minervas attribut i antikkens mytologi, er et symbol på videnskab.

Udtryk og form
Thorvaldsen formede sine kunstværker ud fra nyklassicismens ideal om enkelhed og harmoni. Relieffet her følger dette princip.

Med en harmonisk komposition, baseret på ligevægt mellem modsætninger, forklares tilstanden før og efter den guddommelige inspiration. Til venstre sidder kvinden i en lukket, sammenbøjet stilling og grubler, mens genien, der bringer indsigt, står til højre udstrakt og i balance mellem det bagud strakte ben og den fremstrakte arm. Kvindens klædedragt har mange folder som et billede på den komplekse kunstneriske proces, mens genien er glat og nøgen som udtryk for den guddommelige klarhed, han bringer til den kunstneriske proces.

Thorvaldsens inspiration
Når Thorvaldsen søgte inspiration til sin kunst, kopierede han ofte værker fra antikken, men andre gange lånte han også kompositioner hos andre samtidige kunstnere. I dette tilfælde har han skelet til en tegning af N. A. Abildgaard, der også forestiller en skrivende kvinde og en figur, der hælder olie på en lampe. Abildgaard var Thorvaldsens lærer på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København.

Relieffets historie
Thorvaldsen modellerede relieffet i 1808 som et medlemsstykke til San Luca Akademiet i Rom. Som medlem opnåede man prestige og indflydelse, da akademiets medlemmer blev taget med på råd i spørgsmål om frilægning af ruiner og restaurering af antikke skulpturer eller offentlige udsmykninger.

Thorvaldsens Museums relief i marmor blev udført i 1828 som en gave til den engelske kunstsamler Thomas Hope. Det var Thorvaldsens måde at undskylde for, at Hope måtte vente i 25 år på sin bestilte marmorskulptur af Jason med det gyldne skind. Da Hope-familiens kunstsamlinger blev opløst og solgt på en auktion i 1917, købte Thorvaldsens Museum relieffet.