Jason med det gyldne skind

Helten Jasons sejr
Ligesom Det gyldne skind, ifølge sagnet, skænkede frugtbarhed og lykke, gav Jason-skulpturen Thorvaldsen succes. Med skulpturen mente samtiden, at antikkens kunstneriske storhed var genskabt – måske endda overgået. Jason med det gyldne skind blev Thorvaldsens gennembrud på den internationale kunstscene og et hovedværk indenfor nyklassicismen.

I antikkens mytologi fremstilles Jasons kamp med uhyret som en manddomsprøve. Helten Jason var en fordrevet kongesøn, der skulle erobre Det gyldne skind for at få sin faders kongetrone tilbage fra en ondsindet onkel. Erobringen af skindet var en kraftpræstation. Det har Thorvaldsen demonstreret med Jason-skulpturens muskuløse krop, spændstige holdning og årvågne udtryk.

Det er interessant, at Thorvaldsen har valgt Jason som et heltemotiv. Interessen for heltefigurer var udbredt på Thorvaldsens tid. De skulle med deres smukke og heroiske udformning inspirere folk til at blive bedre mennesker. Men hos antikkens forfattere blev Jason ikke opfattet som nogen rigtig helt. Hos dem blev han snarere gengivet som en tøffelhelt, der fik hjælp til sine sejre og led under hans kone Medeas vrede.

Udtryk og form
Jason udtrykker et heroisk kropsideal med sin atletiske fremtoning. I nyklassicismen blev figuren siden hen et klassisk ideal for fremstillinger af mænd.

Thorvaldsen har skildret Jason rolig og i bevægelse på én og samme tid. Helten står i en kontraposto, hvor hofteparti og skulderparti hælder i modsatte retninger. Det giver figurens krop en naturlig holdning og balance. Samtidig udtrykker Jasons fremadrettede krop en dynamisk bevægelse.

Jasons perfekte proportioner og hans huds glatte, rene overflade giver skulpturen harmoni og et idealt udtryk. Materialet, den hvide marmor fra Carrara i Italien , fuldender skulpturens ideale udtryk.

Thorvaldsens inspiration
Allerede i sin skitsetegning til Jason skulpturen fremstillede Thorvaldsen Jason som en helt. Idéen til den heroiske Jason kan Thorvaldsen have fået fra sin ven, den tyske kunstner Asmus Jacob Carstens. Carstens havde udført en serie tegninger, der forestillede en heroisk Jason på togt med argonauter-krigerne. Ved Carstens’ tidlige død i 1798 fik Thorvaldsen flere af tegningerne.

Thorvaldsens primære inspirationskilde var antikkens kunst, men der fandtes ikke mange heroiske fremstillinger af Jason i antikkens skulpturer. Thorvaldsen måtte derfor støtte sig til andre antikke, heroiske mandsskulpturer, for at skabe Jason. Heriblandt var Polyklets Doryphoros (Spydbæreren) og Apollon Belvedere, der er tydelige forbilleder for Thorvaldsens Jason.

En helt fødes i ler og genopstår i marmor
Originalmodellen til marmorudgaven her af Jason modellerede Thorvaldsen i vinteren 1802-03 i Rom. Men han havde ikke råd til at få den støbt i gips for at bevare den, da hans stipendium fra Kunstakademiet i København var udløbet. Til alt held var den dansk-tyske digter og kunstinteresserede, Friederike Brun, blevet så imponeret over Jason, at hun både betalte for gipsafstøbningen og udbredte nyheden om værket til andre kunstinteresserede.

Blandt dem var den engelske rigmand Thomas Hope. Han besøgte ifølge overleveringer Thorvaldsens værksted dagen før, at Thorvaldsen skulle være rejst tilbage til Danmark. Hope bestilte Jason i marmor og gjorde det muligt for Thorvaldsen at blive i Rom, som han ikke ønskede at forlade.

Først i 1828, 25 år efter bestillingen, modtog Hope sin Jason-skulptur. Måske var Thorvaldsens egen begejstring for skulpturen hurtigt aftaget. Som gammel sagde han undskyldende om sit ungdomsarbejde, at det blot var en kopi efter antikkens mestre. Jason bliver fortsat anset for Thorvaldsens mesterværk. I 2006 blev han således udnævnt som et vigtigt dansk kunstværk, blandt tolv andre, i forbindelse med de nationale kanonudnævnelser inden for billedkunst.

Thorvaldsens Museums marmorudgave af Jason tilhørte oprindeligt Hope og blev købt i 1917, da Hope-familiens kunstsamling blev opløst og solgt på auktion.