Tilbygningen
Gratierne med Amors pil og Amor med lyren, Marmorskulptur, A 31
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens skulpturer

Gratierne med Amors pil og Amor med lyren

De tre smukke kvinder er Gratierne, der ifølge antikkens mytologi var søstre. I Thorvaldsens skulptur rører den ene ved Amors kærlighedspil, mens de to andre ser interesserede til.

Kunstner

Bertel Thorvaldsen Læs introduktion (1770-1844)

Datering

(1842)

Mål

173 cm

Materiale

Marmor

Inv. nr.

A 31

Film

Blyanten

Fortolkninger

Portrætværksted - kunstnerworkshop - 27/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 27/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 27/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 26/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 26/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 26/01/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 02/02/2006 - Uden titel Portrætværksted - kunstnerworkshop - 01/02/2006 - Yndige piger Værkstedsforløb med billedkunstneren Nikolaj Recke - 03/05/2007 - Inspiration i Kgs. have
Nye ord til Thorvaldsen - værkstedsforløb med billedkunstneren Lise Harlev - 01/02/2008 - 3 piger, 1 pil og Amor der spiller sin lyre Nye ord til Thorvaldsen - værkstedsforløb med billedkunstneren Lise Harlev - 05/02/2008 - de er trætte af mænd og derfor vil de prøve med damer Nye ord til Thorvaldsen - værkstedsforløb med billedkunstneren Lise Harlev - 05/02/2008 - Kærlighedens magt

Uddybende tekst

Skønheden i ny udformning
Skulpturen er en omarbejdning af Thorvaldsens tidligere skulptur af Gratierne og Amor Læs introduktion fra 1817-19.

Udtryk og form
I denne omarbejdede version af skulpturen fremstår hver enkelt Gratie mere individuel. Thorvaldsen har skabt større afstand imellem dem. Det er med til at skabe fokus på skulpturens emne: kærlighed. Nu rører den højre Gratie ved en pil, som den venstre Gratie rækker frem. Pilen er fra elskovsguden Amors Læs introduktion pilekogger, der ligger på jorden. Amor selv sidder ved kvindernes fødder, ligesom i den første version, og spiller på sin lyre.

En konsekvens af ændringerne er, at de tre kvinder ikke længere virker ligeligt optagede af hinanden. De to kvinder til venstre er optaget af den tredjes oplevelse, og ikke længere af Amors kærlighedssang. Den højre Gratie står nu endnu mere henført af Amors musik og med en finger på pilespidsen. Hun er fjern i blikket og tænker måske på kærlighedens skønne tilstand, som Amors pil formidler.

Thorvaldsen skal have foretaget ændringerne ved at skille en gipsafstøbning af den oprindelige Gratie-gruppe fra 1817-19 ad. Derefter sammensatte han delene på ny med nye tilføjelser.

Skulpturens historie
Thorvaldsens Museums marmorskulptur er ikke udført af Thorvaldsen selv. Den er en kopihugning Læs introduktion udført i 1861-64 på bestilling fra museets bestyrelse.

Marmorudgaven har nogle fejl, som er synlige og skæmmer Amor-figurens fremtoning. Fejlen består i en mørk linje, som løber henover den lille Amors krop. Det er en naturlig åre i den hvide Carrara-marmor Læs introduktion , som først er kommet til syne, da billedhuggeren er kommet helt ind til figurens form.

Foto: Ole Woldbye