Kunstnerens uddannelse
Abildgaard var oprindeligt uddannet malersvend og påbegyndte formentligt sin uddannelse på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1764. Som den første danske kunstner blev han ansat som professor ved selvsamme kunstakademi i 1778.

Til Rom
I perioden 1772-1777 opholdt Abildgaard sig i Italien, særligt i Rom. Opholdet blev afgørende for hans kunstneriske udvikling. Han udførte historiemalerier i den store stil inspireret især af de italienske renæssancekunstnere Michelangelo (1475-1564) og Rafael (1483-1520).

Abildgaards motivkreds
Udover antikkens motiver arbejdede Abildgaard især med litterære motiver hentet hos Shakespeare, Ossian og oldnordiske motiver fra Edda og Saxo. Hans største værk var fremstillingen af 10 oldenborgske konger til Christiansborgs riddersal. Udsmykningen blev fuldført 1791, men brændte med slottet i 1794 og kendes nu kun fra tre reddede malerier og flere forarbejder. Senere i livet blev Abildgaard i stigende grad isoleret, hans maleriske udtryk med mørke farver passede ikke længere ind i tidens kunstsmag.

Abildgaard og Thorvaldsen
Kunstnerisk spillede Abildgaard en afgørende rolle for den unge Bertel Thorvaldsen . Han var en væsentlig, praktisk støtte for ham, idet Abildgaard hjalp Thorvaldsens forældre økonomisk, under Thorvaldsens år i Rom. Han bistod også Thorvaldsen med hans opgaver i Danmark.

En fritænker
Abildgaard var en religiøs og politisk fritænker og støttede begejstret den franske revolution. Han var en af hovedmændende bag udformningen af det nationale monument i København, Frihedsstøtten. Den blev skabt i 1791-92 og er et symbol på stavnsbåndets ophævelse.