Danske møntenheder

Før møntreformen i 1873 (1875) regnedes ikke i kroner og ører, men derimod i rigsdaler, mark og skilling. Selvom der således eksisterede et fastlagt sæt møntenheder kunne sølvindholdet undertiden variere efter den siddende konges vilje. I praksis kom der således en forskel mellem forskellige møntformer. Mens Specie-systemet var det officelle, der definerede værdien, blev det ikke brugt til udmøntningen. Det gjorde derimod det såkaldte Kurant-system, som var den gængse handelsmønt. Desuden eksisterede 1713-1729 og igen fra 1737 et seddelsystem. I årene 1790-1800 var værdien af en seddel med den påtrykte værdi ‘1 rigsdaler’ imidlertid ca. 10% mindre værd end en rigsdaler slået som kurantmønt.

Danske møntenheder før 1813

Rigsdaler

1 Rigsdaler Specie = 6 mark = 96 skilling
Defineret ved et indhold af 25,281 gram rent sølv.

Mark

1 Mark Specie = 1/6 rigsdaler = 16 skilling

Skilling

1 Skilling Specie = 1/96 rigsdaler

Danske møntenheder efter 1813

I 1813 kollapsede det dansk-norske pengesystem. I forsøget på at genoprette et pengesystem erstattede man det eksisterende speciesystem med et nyt, hvor grundenheden var rigsbankdaler, der havde et sølvinhold på blot 12,64 gram, hvilket svarede til en halvering af det tidligere indhold. Samtidig blev alle priser nedskrevet til en sjettedel. Pengeombytningen kunne imidlertid ikke effektueres straks, hvorfor man i en overgangsperiode betalte med gammel mønt.

Rigsbankdaler

1 Rigsbankdaler = 6 rigsbankmark = 96 rigsbankskilling.
Defineret ved et indhold af 25,281 gram rent sølv.

Rigsbankmark

1 Rigsbankmark = 16 rigsbankskilling.

Rigsbankskilling

1 Rigsbankskilling Specie = 1/96 rigsbankrigsdaler

Tegn for de danske møntenheder

Udover et rigsdaler-tegn efterfølges beløbsangivelsen ofte af et D.C., hvilket står for Dansk Courant, se ovenfor.

Tegn for mark

Tegnet for mark kan have flere udformninger, men i brevene i Thorvaldsens Brevarkiv er den mest anvendte form et stort M med en sløjfe igennem.

Tegn for skilling

Tegnet for skilling har stor lighed med det tyske ligatur-s, dog indledes skillingstegnet til forskel fra det tyske ligatur-s med en kort nedstreg.

ß = tegn for skilling
40 ß = 40 skilling

Italienske møntenheder

Piastre

1 piastre = 14 carlini = 21 grossi = 105 baiocchi

Piastre var en stor italiensk sølvmønt, som blev slået i bl.a. Kirkestaten, Toscana og Napoli. I en årrække blev piastre og scudi (se nedenfor) udmøntet på skift i Kirkestaten. I 1793 ophørte fremstillingen af piastre til fordel for scudi, men begge møntenheder florerede i en årrække herefter. Den efterfølgende scudo var fem baiocchi, dvs. 1 grosso, mindre værd end piastren, da der på een scudi gik 100 baiocchi, mens der på en piastre gik 105 baiocchi.

Scudo / scudi romerske

1 scudo svarer til 1 ecu = 10 paoli = 20 grosso = 100 baiocchi = 2000 papetti

Scudo betyder ‘skjold’ på italiensk, og mønten kaldtes således, fordi den myndighed, der havde slået mønten, ofte satte sit våbenskjold på den. Der udmøntedes såvel sølv- som guld-scudi. For eksempler på brugen af møntenheden se fx 5.3.1804 fra grevinde Vorontsova til Thorvaldsen og brev af 7.5.1804 fra Thorvaldsen til Vorontsova. Skulpturen Jason, A822, blev betalt i 600 romerske zecchiner svarende til 1320 romerske scudi, dvs. 1 zecchino = 2,2 scudi. Kontrakten oplyser, at Thorvaldsen fik betalingen i fire rater, de tre første à 330 scudi, den sidste i 150 zecchiner. Dvs. i alt 4×330 scudi = 1320 scudi. Thiele I, p. 184 har det samme.

Andre stater i Italien lavede scudo efter helt andre værdier:
Pavestatens scudo vejer 26,42g 0/917 sølv
Sardiniens scudo vejer 35,16g 0/904 sølv
Venedigs scudo vejer 31,83g 0/948 sølv

I Rom har det dog hovedsagelig været Pavestatens mønter man brugte. Overalt i basen underforstås derfor disses møntværdier, hvis ikke andet er anført.

1 romersk scudo svarede omtrent til ca. 2 rigsdaler (jf. Jørnæs, op. cit.).
Thiele I, p. 146 nævner i en note til brev af 3.12.1799, at den forventede indtægt for busten af Rothe havde Thorvaldsen angivet til 30-40 scudi, der iflg. Thiele svarede til de 62 rigsdaler, som Abildgaard måtte betale for fragten.
Dette giver også en kurs på ca. 1 scudo for 2 rigsdaler.

Paolo

1 paolo el. paul = 10 baiocchi = 10 soldi = 50 centesimi = 1/10 scudo.

Mønten er opkaldt efter pave Paul (Paolo) 3. og blev slået i hele, halve, tredje- og fjerdedele.
I 1842 var værdien af 1 paolo = 36 danske ører.

Grosso / Grossi

1 grosso = 1/20 scudo = 5 baiocchi = 10 centesimi

Grossoen var den lidt større sølvskillemønt, der kunne fås med værdierne 1/2 og 1.

Baiocco / baiocchi

1 baiocco = 1/100 af en scudo = 5 quattrini.

Baiocchi var små kobberskillemønter, der kunne fås med værdierne 1/5- 1/2 -1-2-2½ -4-5.
Baiocchi var indtil 1867 skillemønt i Kirkestaten. Den blev inddelt i quattrini (5 quattrini = 1 baiocco).
I Thorvaldsens samling findes tre baiocchi, N89, N90 og N91.

Papetto

1 papetto = 20 bajocchi

Dukater

En guldmønt af højt guldindhold over 23 karat.

Franc, mark, nobler, gylden realer osv. er møntbetegnelser, der går tilbage til middelalderen. Venetianske guldmønter hed dukater opkaldt efter byens doge (dux på latin), mens dem fra Firenze hed floriner efter byens latinske navn Florentia.
I brev af 28.7.1805 til Abildgaard fortæller Thorvaldsen, at han normalt fik 100 dukater for en portrætbuste i marmor. Fra andre kilder vides det, at en portrætbuste i marmor på dette tidspunkt kostede 200 scudi. 1 dukat synes da at være lig med 2 scudi.
I brevet af 28.7.1805 tilføjer han også, at 200 rigsdaler svarer til lidt over halvdelen af normalprisen på en marmorbuste. Det ville betyde, at 1 scudo omtrent var lig med noget under 2 rigsdaler. Dette stemmer overens med ovennævnte beregninger.

Venetianske dukater blev også kaldt zecchino.

Ecu / eccu: svarer til scudi, se dette

Sequiner eller Zecchiner (en zecchino) romerske

En guldmønt med vægten 3,537 gram.

1 zecchino svarede i 1798 til 2 rigsdaler, 3 mark og 10 skilling dansk kurantmønt. Jason blev betalt i 600 rom. sequiner svarende til 1320 romerske scudi, beløbet svarede til seks års professorløn i Danmark.

Af brevet 7.9.1818 fremgår det, at en zecchino på dette tidspunkt svarede til 2,9 scudi. Allerede året efter er dette forhold ændret, og en zecchino svarer da kun til 2,17 scudi, jf. brev af 25.12.1819.

Denaro grosso

1 denaro grosso = 1 soldo = 12 denari

Denaro

1 Denaro = 1/3 quarto = 1/12 denari

‘Quarto’ eller ‘quartino’

Idet sølvværdien steg havde man et behov for at kunne handle med mønter i værdier mellem 1 denaro grosso, der svarede til 12 denari og 1 denaro. Man udmøntede derfor den såkaldte ‘quarto’ eller ‘quartino’, svarende til 3 denari. At værdien 3 denari kaldtes ‘quarto’ skyldtes, at mønten netop svarede til 1/4 af værdien 1 denaro grosso.

Tyske møntenheder

Filosoffen F.W.J. Schellings brev til Thorvaldsen af 18.8.1811 giver et interessant indblik i de økonomiske forhold i det tysksprogede område. Schelling gør brug af tre forskellige tyske møntenheder, Augsburger Gulden, Rheinischer Gulden og Carolin, samt en ældre fransk møntenhed Grand écu (Laubthaler) til at angive værdien af den første rate af betalingen for Gravmæle over Auguste Böhmer (A700-A703). Da kurserne på dette tidspunkt er voldsomt ustabile, må Schellings angivelser alene betragtes som et øjebliksbillede.

Augsburger Gulden

1 Augsburger Gulden = 60 Kreuzer.

Efter konventionsfoden af 1748 svarede 20 augsburgske gylden til en kølnsk mark.

Rheinischer Gulden

1 Rheinischer Gulden = 24 Mariengroschen.

Efter bruddet med konventionsfoden af 1748 gik Bayern over til 24 gyldenfoden, hvor 24 gylden svarede til en kølnsk mark.

Carolin

Carolin står omtrent i et forhold af 1:9 til Augsburger Gulden, samt i et forhold af 1:4 – 1:4,2 til italienske scudi.

References

• Steffen Heiberg: ‘Farvel: Den sidste rejse’, in: Politiken, 1.1.2002, Kultur og Debat, p. 1.
• Bjarne Jørnæs: Billedhuggeren Bertel Thorvaldsens liv og værk, København 1993, p.59.
• Rigmor Stampe (udg.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 364, note 23.

Last updated 10.04.2012