Denne oversigt opregner kunstværker af Thorvaldsen, hvis opholdssted i dag er ukendt, og som må formodes at være gået tabt.
Værkerne kendes kun fra brevene eller andre kilder.
OBS! Listen ajourføres efterhånden.
| Titel / beskrivelse | Teknik | År | Kommentar | Kilde |
| Marie Sophie Frederikke | Portrætmedaljon, gips | Senest 14.9.1790 | Ifølge Thiele op. cit. udført kort før kronprinsessens indtog i København 14.9.1790. | Thiele I, p. 25 |
| Minotaurus | Statuette, ler? | Senest 31.3.1794 | Udstillet på Kunstakademiet 1794. | Thorvaldsen-kronologien |
| Peter Hanning Hammer | Portrætmedaljon, antagelig gips | Før medio marts 1796 | Originalgipsen kan være gået tabt i en brand i Hammers norske hjem. | Brev af 5.5.1796 Brev af 1.3.1835 |
| F.C. Willerup | Portrætbuste, antagelig gips | Sommer 1796 | Iflg. Thiele modellerede Thorvaldsen busten uden Willerups vidende. | Thiele III, p. 50 |
| H.A. Schmidt | Portrættegning | 16.12.1796 | Portrættet blev udført om bord på Thetis | H.A. Schmidts rejsedagbog, Thorvaldsens Museum Thiele I, p. 71 |
| Satirisk tegning af en karantænekommissionsleder | Tegning | Ultimo december 1796 | Udført til Peder Pavels. | Thiele I, p. 73 |
| Pallas (Athene) | Statue eller statuette | Antagelig 1800 | Statuen må være blevet ødelagt, antagelig af Thorvaldsen selv | Thiele I, p. 158 & IV, p. 254 Thiele 1831, p. 45 |
| Melpomene | Statuette-skitse, antagelig gips, ca. 75 cm | Antagelig 1800 | Statuetten var i Friederike Bruns eje | Thiele I, p. 158 & IV, p. 254 Thiele 1831, p. 45 |
| Melpomene | Statue, antagelig gips, naturlig størrelse | Antagelig 1800 | Blev slået sammen, antagelig af Thorvaldsen selv efter 1803 | Thiele I, p. 158 & IV, p. 254 Thiele 1831, p. 45 & p. 156 |
| Fredens gudinde | Statue, antagelig gips | April-oktober 1800 | Statuen blev ødelagt vistnok af Thorvaldsen selv. Han beskriver den i brev af 24.10.1800 | Brev af 24.10.1800 Brev af 8.1.1829, punkt 14 |
| Jason med det gyldne skind | Lermodel i naturlig størrelse | 1800-1801 | Modellen blev ødelagt af Thorvaldsen selv pga. manglende midler til at lade den afforme i gips, samt umuligheden af at lade den afskibe til Danmark. | Brev af 4.4.1800 til Nicolai Abildgaard, breve af 24.10.1800 og 22.4.1801 til Kunstakademiet, se også referenceartikel. |
| Johan Jacob Ekman | Portrætbuste, gips? | Modelleret primo 1801 | Sandsynligvis afformet i gips i marts 1801. | Ekmans buste og forsvundne kasser |
| Mars og Venus | Statuette-skitse | Omkring 1805 | Værket blev aldrig fuldført i stor størrelse, Mars-figuren blev til statuen Den fredsbringende Mars, der senere indgik i gruppen Mars og Amor, A7. | Brev af 8.1.1829, punkt 16 Thiele II, p. 47-48 |
| Jupiter/Zeus | Marmorbuste | 1804-10 | Kopi efter antik buste. | Ropps bestilling 1804-05 |
| Apollon Belvedere | Marmorbuste | 1804-10 | Kopi efter antik buste. | Ropps bestilling 1804-05 |
| Bacchus | Marmorbuste | 1804-10 | Kopi efter antik buste. | Ropps bestilling 1804-05 |
| Melpomene | Marmorbuste | 1804-10 | Kopi efter antik buste. | Ropps bestilling 1804-05 |
| Homer | Marmorbuste | 1804-10 | Kopi efter antik buste. | Ropps bestilling 1804-05 |
| Cicero | Marmorbuste | 1804-10 | Kopi efter antik buste. | Ropps bestilling 1804-05 |
| Venus Medici | Marmorbuste | 1804-10 | Kopi efter antik buste. | Ropps bestilling 1804-05 |
| Sapfo | Marmorbuste | 1804-10 | Kopi efter antik buste. | Ropps bestilling 1804-05 |
| Sokrates | Marmorbuste | 1805-06 | Kopi efter antik buste. Der kunne muligvis være tale om den buste, der blev solgt på auktionen over “Thorvaldsens Efterladenskaber” på Thorvaldsens Museum i 1849, se Fortegnelse over endeel…, op. cit., kat.nr. 89: “Socrates-Buste i Marmor, Copi efter en antik”. Selvom busten blev solgt under kategorien “Sculpturer efter andre Kunstnere”, kunne der være tale om Sokrates-busten fra 1805. Busten blev købt af en Poulsen, som sandsynligvis er identisk med en Dr. Poulsen/Paulsen (= Paul Detlev Christian Paulsen (1798-1854)?), der købte flere ting ved samme lejlighed. | Brev af 30.8.1805 Bilag vedlagt brev af 18.6.1806 |
| Caroline von Humboldt | Marmorbuste | 1805 | Busten befandt sig indtil 1945 i Schloss Tegel ved Berlin. Originalmodellen er ikke bevaret. | Brev af 7.9.1805 Brev af 30.8.1805 |
| Amor legende med en sommerfugl | Tegning | Senest 14.1.1806 | Udført til Herman Schubarts fødselsdag 14.1.1806. | Thiele II, p. 51 |
| Justinian | Marmorbuste | Omkring 1806 | Kopi efter antik buste. | Bilag vedlagt brev af 18.6.1806 |
| Vesta | Statuette | 1808 | Gave til familien Schubart. Statuetten skulle støbes i bronze og fungere som lampe. | Brev af 13.1.1813 Thiele II, p. 106, 111, 138, 223-224 |
| Amor med en sommerfugl | Statue | Ca. 1807-10 | Bestilt af Theodor von Hahn. | Brev af 4.7.1807 Kontrakt af 20.8.1809 Thiele 1831, p. 113 Thiele II, p. 88, 135 |
| Mor med barn, der får frugter af en anden kvinde | Relief | Forår 1810 | Udført efter fyrstinde Dietrichstein eller muligvis Vincenzo Camuccinis fortegning. Thorvaldsen regnede ikke selv værket for sit eget. | Thiele 1831, p. 139 Thiele II, p. 152 Brev af 8.1.1829, punkt 57 |
| Pietro Benvenuti | Portrætbuste, ler | September 1813 | Benvenuti lod senere lermodellen støbe i gips. Marmorkopi antagelig hugget efter Thorvaldsens model i San Lorenzo, Firenze. | Thiele II, p. 243 Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 199-205 |
| William Haldimand | Portrætbuste, gips? | 1816 | Ifølge Thiele op. cit. bestilte Haldimand en buste af sig selv i sommeren 1816. | Thiele II, p. 298 |
| En Hyrdedreng | Statue, bronze | Tidligst 1817 | Støbt af Jollage & Hopfgarten. Købt af Friedrich Wilhelm 3. | Thiele II, p. 351 |
| George Granville Leveson Gower | Portrætbuste, marmor | Påbegyndt tidligst 1817, fuldført senest 1828 | Hugget efter originalmodel A259. | Thiele III, p. 107 Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 340-344 |
| De tre Mariaer ved graven | Relief, antagelig gips | Sommer 1817 | Udført på bestilling af kronprins Ludwig af Bayern. | Thiele II, p. 317 |
| Danserinde | Statue, marmor | 1819-1822 | Bestilt af Nicolaus Esterházy og hugget efter originalmodel A178. Indtil 1856 på fyrstens bopæl i Wien. | Thiele II, p. 320-321 |
| Bebudelsen | Relief, antagelig gips | Juni 1819 | Udført på bestilling af kronprins Ludwig af Bayern. En tegning af relieffet er bevaret i Thorvaldsens samlinger, se D153. | Thiele II, p. 437 og Brev af 19.6.1819 fra P.O. Brøndsted til Holger Halling Aagaard |
| Tegning til gravmæle for Jørgen Conrad de Falsen | Tegning | Antagelig omkr. 1818 | Eksemplarer af Natten A901 og Dødens Genius hjemsendt 2.7.1825 til Danmark for at blive integreret i gravmælet. | 15.12.1825 |
| Giovanna Nugent | Buste, marmor | Antagelig senest 1822 | Hugget efter originalmodel A239. | Thiele III, p. 107 |
| Hest | Statue, antagelig gips, naturlig størrelse | Januar 1819 | Første model af hest i halv størrelse til Józef Poniatowski-monumentet, A123. | Thiele II, p. 416-417 |
| Georgiana Bingham? | Portrætbuste, marmor | Antagelig 1821-1824 | Antagelig hugget efter originalmodel A313. | Thiele III, p. 107 |
| En hyrdedreng | Statue, marmor | Antagelig påbegyndt 1825-1827, antagelig fuldført senest 1841 | Hugget efter originalmodel A177, marmoreksemplar med panfløjte ved venstre fod. | Thiele II, p. 351 |
| Musernes dans på Helikon | Marmorrelief | 1829 | Antagelig udført efter originalmodel A341, muligvis det eksemplar, som blev bestilt af Elisa Baciocchi 1813. | Thiele II, p. 242, 292 Thorvaldsens regnskaber |
| Apostel | Statuette-skitse, gips? | September 1840 | Antagelig skitse til statuen Judas Thaddæus, A105. Fremstillet på Nysø. | Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 76 |
Last updated 29.03.2012