En sovende kvinde i antik dragt

Historiemaleriet
Som mange europæiske kunstnere igennem tiderne rejste også den danske maler C. W. Eckersberg til Rom for at studere den antikke kunst og senere mesterværker. Målet var at lære om de store religiøse og mytologiske motiver i kunsten, for at blive en bedre historiemaler. Som noget af det første efter sin ankomst i 1813 begyndte Eckersberg på maleriet, Alkyones drøm.

Billedet forestillede dronning Alkyone, der kendes fra antikkens mytologi. Den sovende Alkyone får i drømme besøg af sin bortrejste mand, kong Ceyx. Han fortæller hende, at han er omkommet ved en drukneulykke.

For at fremhæve den liggende Alkyones urolige søvn anbragte Eckersberg i forgrunden en roligt, sovende tjenestepige, en amme. Han gjorde aldrig maleriet færdigt og endte med at klippe det i stykker. Kun udsnittet her af ammen bevarede han.

Fortællingen om Alkyone og Ceyx er hentet i den antikke digter Ovids Metamorfoser (Forvandlinger). Karakteristisk for samtidens interesse for antikken lod mange kunstnere på Eckersbergs tid sig inspirere af de antikke fortællinger.

Udtryk og form
Den sovende amme er fremragende malet og viser, at Eckersberg havde store evner som figurmaler. Og når han valgte at bevare netop ammen, er det nok udtryk for, at han også selv var ganske godt tilfreds.

Farverne og de stærke lys- og skyggevirkninger er på samme tid harmoniske og dramatiske. Den maleriske behandling er mest færdig omkring ammens ansigt, hvilket antyder, at Eckersberg aldrig blev færdig med de andre dele af det oprindeligt store maleri.

Maleriets plads i Thorvaldsens malerisamling
Maleriet blev bestilt af Eckersbergs store velgører, den danske købmand Mendel Levin Nathanson (1780-1868), som Eckersberg malede flere billeder til. Motivet fra det store maleri kendes i dag kun udfra udsnittet her af ammen, fra en skitse, der findes på Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum i Slesvig og fra en tegning på Statens Museum for Kunst.

Eckersberg beholdt næsten hele livet det lille fragment med Alkyones amme. Først i 1844 fik Thorvaldsen maleriet, sandsynligvis som en gave af hans veninde og velgører, baronesse Stampe, der havde købt det af Eckersberg samme år.

Foto: Ole Woldbye