Thorvaldsens Museums Antiksamling

Samling og indsamling
Antiksamlingen er Bertel Thorvaldsens private samling af genstande fra den antikke verden. Samlingen består af omkring 10.000 værker af så forskellig karakter som ægyptiske amuletter, græske vaser, etruskiske spejle og romerske nøgler foruden mønter og smykker m.m.

Genstandene indsamlede Thorvaldsen løbende under sit ophold i Rom fra 1797-1838. Samlingen var udtryk for hans interesse for antikken som nyklassicistisk kunstner. Typisk købte han tingene på lokale markeder og hos kunsthandlere. Andre værker kan han have fået som gave eller købt på rejser til forskellige dele af Italien.

De antikke genstandes datering og herkomst
Genstandene i antiksamlingen har forskellig alder og oprindelsessted. Størstedelen af værkerne stammer henholdsvis fra det gamle Ægypten, Grækenland, Etrurien og Romerriget. Tidsmæssigt spænder samlingen over flere tusinde år – fra 3. årtusind f.Kr. til 5. årh. e.Kr.

Vi ved kun ganske lidt om, hvor samlingens genstande er fundet, eller hvor de er købt. Information af denne art er vigtig for at forstå værkernes funktion og betydning til bunds. I enkelte tilfælde kan oplysninger i museets arkiv fortælle os om erhvervelsen af antikkerne. I andre tilfælde kan vi finde ud af mere om værkerne i Thorvaldsens antiksamling ved at sammenligne dem med fund fra nye udgravninger og værker af kendt herkomst i andre museer og samlinger. Det gælder bl.a. samlingens bemalede græske vaser. Ved sammenligninger med vaser fundet på samme tidspunkt, kan vi med stor sikkerhed antage, at mange af vaserne er fundet under udgravningerne af de sydetruskiske byer nord for Rom i 1820’erne og 30’erne.

Antiksamlingen – i 1848 og i dag
Antiksamlingen rummer ikke blot genstande fra fjerne oldtidskulturer. Den er også en museumshistorisk tidslomme, der kan vise os, hvordan det var at gå på museum i midten af 1800-tallet.

Bortset fra mindre ændringer er samlingen i dag udstillet, præcis som den var, da Thorvaldsens Museum åbnede i 1848. Montrerne er tegnet af museets arkitekt, M. G. Bindesbøll. De er lavet til netop at rumme de genstande, som de også indeholder i dag.

Den måde, som man lavede udstillinger på i midten af 1800-tallet, er meget forskellig fra den måde, som man udstiller på i dag. Derfor kan den moderne museumsgæst let blive overvældet ved at se samlingens over 10.000 genstande opstillet på snorlige rækker uden ret megen information. Men bevaringen af den oprindelige opstilling af antiksamlingen betyder, at man i dag kan opleve hvilket billede af antikken, man i midten af 1800-tallet ønskede at give de besøgende.