Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Ægypten

Osiris

Osiris fremstilles oftest i farven grøn og delvist svøbt som en mumie. På hovedet bærer han Øvre Ægyptens hvide krone, der er omkranset af to store strudsefjer. Han bærer også magtsymbolerne plejlen og sceptret.

En af det gamle Ægyptens mest kendte myter omhandler netop Osiris. Ifølge myten efterfulgte Osiris sin far, jordguden Geb, på Ægyptens trone, men blev snart dræbt af sin bror Seth, der selv ville være konge. Seth skar Osiris i flere dele og spredte dem over hele Ægypten. Isis fik samlet alle delene, og sammen med søsteren Nephtys lykkedes det hende at opvække Osiris, hvorefter hun fødte sønnen Horus som arving til tronen.