Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Telefon 33 32 15 32, Fax 33 32 17 71, E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk
Web: www.thorvaldsensmuseum.dk, tilbygningen.dk

Stilperiode

Antikkens etruskiske kunst

Etruskisk kunst
Kunst var en vigtig del af livet i Etrurien. Folk omgav sig med kunst både i form af arkitektur, skulptur og keramik, som de dekorerede på forskellig vis. Også hverdagens brugsgenstande blev ofte udsmykket med mønstre og figurer. Det mest populære motiv var mennesket.

Etruskerne var særlig kendte for deres bronzegenstande og smykker, som var af høj teknisk og kunstnerisk kvalitet. Meget af den viden, som vi har i dag om etruskerne, stammer fra grave. I nogle byer dekorerede man gravene med farvestrålende vægmalerierne og over alt gav man den afdøde gaver med i graven.

Perioder
Etruskernes kunst var en blandingskunst præget af både lokale udtryk og elementer fra andre kulturer. I begyndelsen kom påvirkningerne fra den nære orient og siden fra Grækenland.

Etruskisk kunst er af eftertiden blevet inddelt i perioder. De har navn efter den kultur som etruskerne var mest påvirket af på det pågældende tidspunkt.

I den orientaliserende periode var det elementerne fra Den nære orient, som var mest fremtrædende. Derefter var det påvirkningen fra Grækenland, som var stærkest. I den periode hed det enten arkaisk, klassisk og hellenistisk kunst, opkaldt efter de græske stilperioder. De er afgrænset af både historiske begivenheder og ændringer i stilen.

Etrurien, orientaliserende tid, ca. 750-575 f.Kr.
Etruskernes kontakt med Den nære orient i forbindelse med fønikeres og grækeres handelsrejser til Etrurien påvirkede den etruskiske kunst. Etruskerne importerede genstande fra den nære orient og Egypten, men de begyndte også en lokal produktion, der efterlignede de eksotiske varer fra øst. Etruskerne imiterede både motiver og stil, ofte med hjælp fra kunsthåndværkere fra de pågældende områder. Genstandende blev dekoreret med blandt andet løver, griffer og sfinkser i tætte rækker.

Etrurien, arkaisk tid, ca. 575-490 f.kr.
Etrurien nåede sit politiske og økonomiske højdepunkt i den arkaiske periode. Den generelle velstand smittede af på kunsten, da der var bedre økonomisk grobund for at producere. Skulpturkunsten blomstrede under indflydelse fra den samtidige græske kunst og blev fremstillet både i sten, bronze og terrakotta. Mennesket var nu det mest benyttede motiv. Figurerne var lidt stive i deres bevægelser og præget af en forenkling af ansigtstræk, med mandelformede øjne og et lille smil.

Etrurien, klassisk tid, ca. 490-323 f.Kr.
I etruskisk kunst kan man ikke som i Grækenland trække en skarp linie mellem arkaisk og klassisk tid. Den arkaiske stil blev ved med at optræde sideløbende med, at man så nye klassiske træk dukke op i kunsten.

I klassisk kunst begyndte menneskekroppen at blive gengivet anatomisk korrekt og naturtro. Der kom langt mere bevægelse i figurerne, og deres ansigter fik mere dybde. Det lille smil fra den arkaiske stil blev afløst af et alvorligt udtryk og øjenpartierne blev mere naturalistisk gengivet.

Etrurien, hellenistisk tid, ca. 323-90 f.Kr.
Etrurien blev i løbet af 200-tallet en del af et ensartet kulturområde, der omfattede hele Mellemitalien. Mennesket blev fortsat gengivet anatomisk korrekt, men ikke længere som et idealbillede. Man begyndte at vise tydelige alderstegn, som rynker og skaldethed og fedme i form af fyldige maver og dobbelthager.

I løbet af perioden blev Etruriens magt gradvist mindre. Et eksempel på den proces kan ses på statuen af Aulus Metellus. Uden den etruskiske indskrift på tøjets nederste kant, kunne manden lige så godt være romer. Skulpturen kan stå som symbol på, at den etruskiske kultur til sidst blev opslugt af den romerske.