Antikkens græske kunst

Græsk billedkunst
Grækere udsmykkede langt de fleste genstande, som de omgav sig med. Alt lige fra monumentale templer til hverdagens drikkekopper blev dekoreret med mønstre og figurer. Man kan derfor finde græsk billedkunst på arkitektur, keramik, malerier og skulpturer i forskellige størrelser og materialer.

Grækerne brugte mange forskellige motiver. Det mest populære motiv gennem alle perioder var mennesket.

Arkaisk tid, ca. 700-480 f.Kr.
Man kalder perioden fra omkring 700 f.Kr.–480 f.Kr. for arkaisk tid. Navnet til perioden kommer af det oldgræske ord archaios, der betyder gammel.

I begyndelsen af perioden fik grækerne mere kontakt med den østlige del af Middelhavet, og det påvirkede kunsten. Grækerne begyndte bl.a. at bemale deres vaser med motiver som sfinkser og lotusblomster, som de havde set i den nære orient og Egypten. Det kalder man den orientaliserende stil.

Inspireret af mødet med øst begyndte man i arkaisk tid også at arbejde med store skulpturer i sten. Mandsfigurer, kaldet kuros, blev fremstillet som frit stående skulpturer. De står med det venstre ben foran det højre og armene holdt tæt ind til kroppen. Den måde at stå på kom fra egyptiske skulpturer, men som et særligt græsk træk blev figurerne fremstillet nøgne. Det kvindelige modstykke, kore, blev også gengivet stående med benene på samme måde, men var altid påklædt.

Klassisk tid, ca. 480-323 f.Kr.
Perioden startede med perserkrigen, som begyndte i 490 f.Kr. og sluttede med den makedonske konge Alexander den Stores død i 323 f.Kr. Ordet klassisk kommer fra romerne, som kaldte periodens kunst for classicus, der betyder af den højeste klasse. Romernes begejstring for netop klassisk kunst er blevet delt af mange op igennem historien. Specielt i renæssancen og nyklassicismen var fascinationen stor, men også i dag er det oftest den klassiske periode folk forbinder med græsk kunst.

Skulpturer af mennesker fra den klassiske periode udtrykker grækernes opfattelse af det perfekte menneske. Mennesket blev nu gengivet naturalistisk. Det vil sige at kroppen blev vist anatomisk korrekt og naturtro. Figurerne blev også gengivet i stillinger, som var naturlige for mennesket. Ansigterne skulle ikke vise følelser, men udtrykke en form for ophøjet ro. Den type menneskeskildringer var idealbilleder.

Hellenistisk tid, ca. 323-31 f.Kr.
Den hellenistiske periode begyndte med Alexander den Stores død i 323 f.Kr. og sluttede i 31 f.Kr med slaget ved Aktium i Grækenland. Perioden kaldes hellenistisk efter Grækenlands græske navn, Hellas.

I den hellenistiske periode var der ikke kun én stil, som var dominerede, men flere forskellige tendenser. Den stil som kaldes barok hellenisme, var en meget følelsesladet gengivelse af mennesket. Den var præget af dramatiske udtryk, hvor både krop og ansigt skildrede en følelsesmæssig tilstand, ofte i en noget overdrevet grad. En anden tendens var genrerealisme. Her var det hverdagens ofte barske og uskønne scener, der blev skildret. Et eksempel på realisme kunne være en skulptur af en gammel fuld kvinde, der klamrer sig til sin vinkrukke.