Hjertet, som blev betragtet som center for livet, forblev på sin plads. Lungerne, maven, leveren og tarmene blev hver især anbragt i en urne, kaldet en kanopekrukke . Hjernen blev fjernet igennem næsen, hvorefter alle kroppens hulrum blev fyldt med natron for at undgå forrådnelse. Når liget var helt udtørret, svøbte man det i bandager, der var gennemvædet i harpiks og æteriske olier.