Tilbygningen
Udskrift venlig version

Kategori

Guder og helte i antikkens mytologi

Myten om helten Jason

Helten Jason var en fordrevet kongesøn. Han ville udnytte det gyldne skinds magi til at generobre sin faders kongetrone. Det lykkedes med hjælp fra heltegruppen, argonauterne, og kongedatteren Medea.

Film

Hvad er det du ser?

Fortolkninger

Museet som arkiv - værkstedsforløb med billedkunstneren Elsebeth Jørgensen - 30/11/2006 - Stole paa en Egne Hænder og Hoved.

Uddybende tekst

Sagnet om Jason med Det gyldne Skind
Jason var en kongesøn, der var frygtet af sin onde onkel Pelias. Pelias havde fordrevet Jasons far, den tidligere kong Aison, fra tronen. Som barn voksede Jason op i bjergene i landflygtighed. Oraklet i Delfi havde givet både Jason og Pelias et varsel. Til Jason havde oraklet sagt, at han var født til at blive konge. Pelias havde oraklet advaret om, at han skulle frygte den, der kom med kun én sandal på.

Da Jason havde hørt oraklet, skyndte han sig ned til kongeborgen for at gøre krav på tronen. Undervejs mistede han sin ene sandal. Pelius forstod nu oraklets forvarsel og sendte Jason ud på den umulige opgave at hente Det gyldne Skind fra Kolchis ved Sortehavet. Her blev det bevogtet af en ildspyende drage, der aldrig sov.

Det gyldne Skind havde oprindeligt tilhørt en vædder, der havde beskyttet nogle forfulgte børn. Vædderens skind virkede derfor ifølge myten lykkebringende for den, der ejede det.

Sammen med argonauterne sejlede Jason til Kolchis. Argonauterne var en gruppe helte fra hele Grækenland. En af dem var Orfeus, antikkens store musiker, og helten Herkules Læs introduktion, der var søn af den største gud Jupiter Læs introduktion. De sejlede i Argo, et stort skib bygget af en af heltene, skibsbyggeren Argos.

Argonauterne og Jason nåede efter mange strabadser endelig frem til Kolchis. Øens konge Aietes havde ikke tænkt sig at udlevere Det gyldne Skind. Men kongens datter Medea forelskede sig i Jason og lovede at hjælpe ham med at erobre skindet ved hjælp af sine troldkundskaber. Som modydelse skulle Jason gifte sig med hende og gøre hende til sin dronning. Det lovede Jason, og Medea fremstillede nogle giftige dampe, der fik det ildspyende uhyre, der vogtede skindet, til at falde i søvn. Jason kunne nu uden problemer hente skindet.

Kongen af Kolchis opdagede datterens svigt og satte efter skibet Argo, som de var flygtet på. Men Medea udførte en grusom afledningsmanøvre. Hun dræbte sin lillebror, som hun havde taget med på Argo og skar ham i små stykker. Faderen fik nu travlt med at samle ligdelene af sin søn op og argonauterne kunne derfor slippe væk.

Hjemvendt var det igen Medeas trolddom, der hjalp Jason. Hun havde overbevist Kong Pelias’ døtre om, at hun kunne give kongen hans ungdom igen, som hun havde gjort det med Jasons fader, Aison. De skulle bare dræbe ham først. Imidlertid undlod Medea at anvende de rette trylleurter og Pelias kunne ikke genoplives. Dermed kunne Jason generobre faderes trone. Men kongerigets indbyggere mente, at Medea var gået over stregen. Hun og Jason måtte derfor flygte til byen Korinth.

I Korinth levede de lykkeligt og fik to børn. Men lykken varede kort. Jason brød nemlig sit løfte til Medea om evig troskab og kærlighed, da han få år efter ankomsten til Korinth giftede sig med datteren af kongen af Korinth. Jason så nogle politiske fordele ved sådan et ægteskab og forlod derfor Medea.

Medea besluttede at hævne sig på Jason. Hun sendte sine børn af sted med en gave til Jasons nye brud – en forgiftet brudekjole og krone. Da bruden intetanende tog dem på, slog der flammer ud fra dem. Brudens fader forsøgte at hjælpe, men begge brændte ihjel. Da Medea frygtede, at hendes børn ville blive udsat for hævn, besluttede hun selv at dræbe dem. Hun gik herefter i landflygtighed og giftede sig endnu en gang.

Jason, derimod, døde alene og barnløs og led en ynkelig død. Som gammel blev han ramt af et afknækket ror fra sin stolthed, skibet Argo.

Kilder til sagnet om Jason og Det gyldne Skind
Sagnet om helten Jason, der erobrer Det gyldne skind, kendes fra forskellige kilder. De tidligste kan spores tilbage til midten af 700-tallet f.Kr. En anden kilde er dramatikeren Euripides, der i sin tragedie Medea fra 431 f.Kr. fortæller om begivenhederne i Korinth. Forfatteren Apollonios Rhodios skrev mellem 270 og 245 f.Kr. digtet Argonautika om argonautertogtet.