Sammen med billedkunstneren Lise Harlev har vi sat en del af den skriftlige formidling på Thorvaldsens Museum under lup. Tekstmeddelelserne i museets udstillinger og samlinger begrænser sig til kort, faktuel viden, et nummer eller et bogstav, men alligevel er de ladet med betydning. Lise Harlev arbejder i sin egen kunst med sproglige og grafiske udtryk. I værkstedsforløbet stillede hun eleverne den opgave at lave nye skilte til skulpturer og relieffer i museets udstilling.

Elevens kommentar

Da jeg så skulpturen første gang, lagde jeg meget mærke til den lille blomst i hendes hånd. blomsten kunne være et symbol på håbet – hvilket ville passe med skulpturens oprindelige titel “Håbets gudinde”.

Man skal stille sig selv et spørgsmål. Har jeg brug for håb? Er der noget jeg vil have, men skal håbe på at få? Der er usikkerhed omkring meget – stortset alt.
Det, der er usikkehed ved, kan man kun håbe på det bedste. hvis man ikke har håbet med sig i dårlige situationer, regner man med at det ender skidt. Det er jo ikke sikkert… Man kan kun håbe det bedste.