Thorvaldsens værker gemmer på mange fortællinger, ikke mindst de af hans skulpturer, der henter inspiration i den græske og romerske mytologi. Men som det er karakteristisk for den klassiske skulptur, står figurerne ubevægelige på deres sokler, og essensen af fortællingen skal rummes i én eneste kropsstilling. I værkstedsforløbet med billedkunstneren Nikolaj Recke har eleverne indsamlet digitalt materiale i museet og efterfølgende bearbejdet det til enkle gif-animationer. Skulpturerne får således nyt liv, og der opstår nye fortællinger. Elevernes animationer fremstår som nyfortolkninger af de fortællinger, der knytter sig til Thorvaldsens værker, eller som deres egne personlige fortællinger om skulpturerne.

Elevens kommentar

Statuen, som vi har arbejdet med, viser en hyrdedreng siddende på en stub i en frontal position, med benene spredt. Dette medfører en blottelse af hans genitalier. Ved siden af ham sidder hans hund på vagt. Vores animation lader et hundehoved komme til synes mellem hans ben i stedet for hans køn.

Idéen til denne animation opstod ud fra vores fortolkning af værket. Det undrede os, at drengen udstrålede denne barnlige uskyld, når han så ud til at være i pubertetsalderen efter kropsbygningen at dømme. Vi bed mærke i modsætningsforholdet mellem drengens blottelse og den reserverede sfære, som han skabte ved at vende blikket væk fra tilskueren. Vi forbinder puberteten med en fremspirende seksualitet, hvilket tilsyneladende ikke er skildret i Thorvaldsens værk. Dog så vi hunden , som et symbol på de dyriske lyster, som drengens krop ikke synes at rumme. Vi lod seksualitet springe frem i fuldt flor mellem drengens ben, symboliseret ved hundehovedet. Vi lod samtidig fremmedgørelsen, som også hører puberteten til, komme til orde ved hjælp af drengens rødmen.