Thorvaldsens værker gemmer på mange fortællinger, ikke mindst de af hans skulpturer, der henter inspiration i den græske og romerske mytologi. Men som det er karakteristisk for den klassiske skulptur, står figurerne ubevægelige på deres sokler, og essensen af fortællingen skal rummes i én eneste kropsstilling. I værkstedsforløbet med billedkunstneren Nikolaj Recke har eleverne indsamlet digitalt materiale i museet og efterfølgende bearbejdet det til enkle gif-animationer. Skulpturerne får således nyt liv, og der opstår nye fortællinger. Elevernes animationer fremstår som nyfortolkninger af de fortællinger, der knytter sig til Thorvaldsens værker, eller som deres egne personlige fortællinger om skulpturerne.
8. klasse
23/03/2007
Manden ligger på stranden og ser en yndefuld splitternøgen kvinde.
Læg mærke til stenen, den beskriver mandens følelser i takt med at kvinden rykker nærmere.
Vi vil gerne lade Thorvaldsens smukke skulpturer møde hinanden i nutidens moderne verden.
Vi har lavet en åben slutning, så I kan selv digte videre.