Billedkunstner Henriette Hansen har igennem en årrække arbejdet med rummet som motiv for sin kunst. Hun undersøger bl.a., hvad der sker, når det private og det offentlige rum støder sammen, eller når ikke-fysiske rum transformeres til et fysisk udtryk. Hendes undersøgelser konkretiseres ofte i form af modeller. I skultpurværkstedet har vi taget udgangspunkt i forestillingen om rummet som et fortællingernes sted, dvs. de mange forskellige fortællinger man som besøgende møder på et museum som Thorvaldsens Museum. Eleverne har hver især valgt ét rum i museet, der har dannet grundlag for deres projekt. De har noteret sig rummets inventar, stemninger, bevægelsesmønstre, associationer osv. Disse mange elementer har de blandet med elementer fra deres egne private rum og/eller fantasirum i små rumlige collager (assemblager), der fremstår som modeller af museets udstillingsrum. Thorvaldsens skulpturer og museets rum relateres dermed til et væld af genkendelige og mindre genkendelige aspekter af vores hverdagsliv lige fra privatsfæren til vor tids idoldyrkelse og idealforestillinger.

Udgangspunktet var rum VIII, hvor Håbets gudinde står.
Farverne i rummet er hvid, grå og gul, samt okker og rødbrun. Der er et mosaikgulv og loftet er buet i Pompeji-stil. Blomsterranker og fugle er skildret på loftet.
Gudinden står og kigger alvorligt og lige frem for sig.
Rummet gav associationer om natur, himmel og hav…