|
Denne biografi er under udarbejdelse. Den polske general Józef Poniatowski kæmpede i Napoleons hær og faldt i slaget ved Leipzig 1813. Thorvaldsen modtog i marts 1817 bestilling på en rytterstatue af Poniatowski af en komité til oprettelse af et mindesmærke over generalen, der var sammentrådt i Warszawa. Derefter forløb næsten ti års forberedelser og forhandlinger med bl.a. den russiske zar Alexander 1., som skulle give tilladelse til opstillingen af monumentet, før Thorvaldsen udførte modellen i gips 1826-1827, A123. Pga. politiske forviklinger mellem blev rytterstatuen i bronze i første omgang ikke opstillet på den plads, den var tiltænkt. Det skete først i 1923 på den saksiske plads i Warszawa. I 1944 blev monumentet sprængt i luften. Statuen erstattedes af et nyt bronzeeksemplar, udført 1948-1951 efter originalmodellen på Thorvaldsens Museum, og blev som gave fra den danske stat og Københavns kommune skænket byen Warszawa. Værker på Thorvaldsens MuseumSe Poniatowski repræsenteret i Samlingerne. Referencer
Sidst opdateret 12.09.2011 |