|
Historiemaleren Koop mødte Thorvaldsen i Rom, hvortil han flyttede i 1821 og forblev resten af sit liv. Hans karriere tegnede indledningsvist lovende, og Thorvaldsen hjalp ham med adskillige rosende anbefalingsskrivelser til Fonden ad usus publicos, som i flere omgange tildelte ham stipendier. Han blev dog aldrig agreeret ved Kunstakademiet og kom efterhånden i økonomiske vanskeligheder, da han ikke kom i betragtning til større bestillinger. I denne periode understøttede Thorvaldsen ham ved at bestille kopier af værker i sin samling og med almisser i ny og næ.
I Thorvaldsens malerisamling findes en kopi af Karl Bregas’ Portræt af Thorvaldsen, B168, udført af Koop.
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Koop repræsenteret i Samlingerne.
Sidst opdateret 08.07.2009
|