Ida Brun blev fra sin tidlige ungdom kendt for sine store evner til at optræde med sang og dans. Især hendes såkaldte attituder blev beundrede af datidens intellektuelle og kunstnere som fx Goethe, A.W. Schlegel, Madame de Staël og navnlig også Thorvaldsen.
Han akkompagnerede hende ofte på guitar og lod sig stærkt inspirere af hendes attituder. Billedhuggeren mødte fx 3.4.1803 Ida Brun og hendes mor i Borghese-parken og bad hende da, forsynet med moderens sjal, at udføre nogle attituder med de knapt fremstammede ord: “o kuns nogle Stillinger!”, jf. Brun, op. cit.
Det var Ida Brun, der under sin dans laurbærkronede Thorvaldsen ved festen, der blev afholdt i 19.3.1803 for at fejre afstøbningen af Jason med det gyldne skind, A52, i gips, Hopes bestilling af samme i marmor og den begejstrede modtagelse, som værket havde fået i det romerske kunstliv.
Hun var datter af Friederike og Constantin Brun og dermed søster til Carl Brun. Hun blev 1816 gift med den østrigske gesandt i Danmark, greve Louis Philippe de Bombelles.
Thorvaldsen portrætterede Ida Brun i busten A218.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Brun repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

• Friederike Brun, geborene Münter: Römisches Leben, Zweiter Theil, Leipzig 1833, p. 123-124.
• A.D. Jørgensen: Georg Zoega. Et Mindeskrift, København 1881, p. 209.
• Thiele II, p. 87.

Sidst opdateret 08.09.2011