|
Brandt opholdt sig i Rom 1813-17, hvor han i foråret 1817 udførte en medalje, F1, med Thorvaldsens portræt og en gengivelse af Thorvaldsens relief A genio lumen, A518. Medaljen blev udført til Thorvaldsens ære på foranledning af hans venner. Det vides ikke, hvem der tog dette initiativ (se Bendixen, op. cit., p. 20), men i et brev af 8.6.1830 til J.M. Thiele fortæller Thorvaldsens ungdomsven, P.H. Haste, at billedhuggeren i 1819 gav ham medaljen med forklaringen, at “nogle Kunstnere i Rom, som gjorde for meget af mig, lode denne Medaille slaae”. Thorvaldsen udførte en portrætbuste af Brandt antagelig 1817, A241. Værker på Thorvaldsens MuseumSe Brandt repræsenteret i Samlingerne. Referencer
Sidst opdateret 08.09.2011 |