Teksten til denne biografi er under udarbejdelse.

5.9.1820 skrev Baggesen følgende digt i Thorvaldsens stambog, N213. De to første vers er en version af to vers fra en hyldestsang, Baggesen havde skrevet i anledning af Thorvaldsens ankomst til København året før:

Til sin inderlig elskede Thorvaldsen sundhed.

Digtkunsten aldrig reent sov hen –
Af den fik Verden nok; og meere –
Homer gik i Virgil igien,
Virgil i Dante – Han i fleere.
Vi andre Digtere, store, smaa,
Hvoraf tolv tretten saa, som saa,
Paa hver af hine Störste gaae,
Hvert Efteraar paa nÿ florere.

Men hvad i Marmor evigt staar.
Derpaa man sieldnere mon Stöde:
Det var omtrant to tusind Aar
Fra Phidias, den gamle, døde.
Hvor smilte jeg med Velbehag
Paa Danmarks Dronnings Fødselsdag
I et Beundrings Vennelag
Ved Mandens pludselige Möde!
__

Hvergang De skuer dette Blad.
Tænk paa den Ven, som mest Dem savner
Og som blir aldrig rigtig glad
För Thorvaldsen igien han favner.

Kiöbenhavn, d.9Mai 1820. Jens Immanuel Baggesen.

Sidst opdateret 04.08.2009