|
Pietro Benvenuti var en af de få italienske malere, der arbejdede i J.L. Davids (1748-1825) saglige nyklassistiske stil. Han var uddannet ved akademiet i Firenze, og under studier i Rom, i årene 1792-1803, sluttede han venskab med Thorvaldsen. Benvenuti blev hofmaler for Napoleons søster Elisa Baciocchi, storhertuginden af Toscana. Han portrætterede sine og Thorvaldsens gode venner Jacqueline og Herman Schubart, 1814, Holsteinborg. I maleriets venstre baggrund ses et udsnit af Thorvaldsens relief Amor vækker Psyche, (originalmodel A431), der 1810 blev udført på Schubarts landsted Montenero. Benvenutis maleri blev udstillet 1815 på Charlottenborg i København. Thorvaldsen modellerede i september 1813 Benvenutis portræt. Benvenuti lod busten hugge i marmor og afventede Thorvaldsens fuldførelse af arbejdet, som dog aldrig blev færdiggjort. Originalmodellen er gået tabt, men en marmorbuste, antagelig hugget efter Thorvaldsens model, findes i San Lorenzo, Firenze. References
Last updated 08.07.2008 |
Pietro Benvenuti1769-1844 Italian Maler, professor i billedkunst og akademidirektør
|
||||||||||