Brevarkivets indhold:

Udgivelsen vil ved projektets fuldførelse omfatte alle dokumenter i Bertel Thorvaldsens Brevarkiv på Thorvaldsens Museum. Det drejer sig hovedsagelig om brevudkast samt breve til og fra billedhuggeren, men også om andre dokumenter, f.eks. rejsetilladelser, hyldestdigte, anbefalingsskrivelser og huskelister.
Hovedparten af disse dokumenter blev fundet i Rom efter Thorvaldsens død. Brevarkivet på Thorvaldsens Museum er siden blevet forøget løbende gennem donationer og indkøb. Det virtuelle brevarkiv vil udover museets egen brevsamling også indeholde breve til, fra og om Thorvaldsen, der findes i andre både inden- og udenlandske arkiver. I sin fuldstændighed vil det virtuelle arkiv rumme ca. 4.500 dokumenter.

Betegnelsen Brev og Brevarkiv:

Af filologiske og praktiske hensyn bruges ordet brev her i sin bredeste betydning, dvs. en kort skrivelse, jf. latin: “breve scriptum”, både i vejledningen og i basen som helhed. Betegnelsen dækker således alle dokumenter i basen uanset deres forskelligartethed. I kommentarerne til det enkelte dokument redegøres dog klart for, hvilken dokumenttype der er tale om.
Det virtuelle brevarkiv, der nedenfor betegnes Brevakivet, er under udgivelse indtil 2011, og nyt materiale bliver løbende lagt på nettet.
Søger man forgæves efter breve, som man véd befinder sig i fysisk form i arkivskabene på Thorvaldsens Museum, skyldes det altså, at dokumentet endnu ikke er blevet publiceret i sin virtuelle form. I givet fald kan man henvende sig til brevarkivet@thorvaldsensmuseum.dk.

Copyright og citering:

Om copyright for teksterne i Brevarkivet og vilkår for citering, se venligst Copyright.

Overordnet opbygning og navigation:

Brevarkivet er inddelt i fem hovedkategorier:
Breve, Kronologi, Emner, Personer og Om Brevarkivet.
De første fire kategorier udgør de centrale, kildebaserede dele af databasen, mens Om Brevarkivet indeholder formalia som vejledning, editionsfilologiske principper og en artikel om brevarkivets historiske baggrund.
De fem kategorier vises altid øverst på alle sider, så man hurtigt kan orientere sig og navigere derhen, hvor man vil. Ved klik på en hovedkategori kommer tilknyttede underkategorier til syne.
Okkerfarvet markering af en kategori eller underkategori angiver, at man befinder sig i denne kategori.
Til hver hovedkategori er tilknyttet et søgefelt, der muliggør søgning inden for den valgte kategori. Herudover er basen forbundet på tværs gennem titusinder af links, der hurtigt kan føre brugeren hen til supplerende oplysninger i andre dele af basen.
Små blå kryds [+] indikerer, at der kan vises yderligere oplysninger ved klik på krydset.

Brevarkivets forside viser den centrale søgeside Søg i brevene i hovedkategorien Breve. Herfra kan man på kryds og tværs søge i alle basens breve samt i de dertil knyttede kommentarer. Basen er lagt an på at give de bedste muligheder for brugeren. Søgefunktionen er avanceret, men samtidig er den så selvforklarende og betjeningsvenlig som mulig. Har man brug for hjælp, kan man med fordel læse Brevarkivets Søgetips nedenfor. Et direkte link til disse findes i øvrigt øverst til højre på alle søgesider.
Ønsker man en nærmere redegørelse for de overvejelser, der ligger til grund for opbygningen af basen, kan man læse mere i artiklen Ny orden samt nedenfor under Brevarkivets design.

Breve:

I kategorien Breve kan man vælge at søge selvstændigt på den centrale søgeside Søg i brevene, eller man kan få en kronologisk oversigt over breve fra enkelte år på siden Brevene år for år. Ligesom de kronologiske oversigter over et enkelt år, viser resultatet af en søgning brevene som kvadratiske felter, der indeholder et datolink til det specifikke brev samt de mest basale oplysninger knyttet til brevet (afsender, modtager og dele af brevets regest).
Umiddelbart under fritekstfeltet vises antallet af hits inden for kategorien breve, og som en ekstra service også antallet af hits indenfor kategorien Referenceartikler, for at gøre læseren opmærksom på, at der kan være mere viden at hente her.

Det enkelte brev:

Opsætning af brevdata:

Selve brevteksten fremhæves centralt på siden på grå baggrund og med en anden typografi end resten af databasen. På den måde skelnes tydeligt mellem original kilde og kommentarer.
Hvis brevteksten er oversat, vil man kunne få vist oversættelsen ved at klikke på Translation øverst til højre. For at vende tilbage til originalteksten klikkes igen på Translation.
I brevteksten er kommenterede steder markeret med blåt. Ved klik på den markerede tekst vises kommentaren ud for tekststedet til højre på siden. Kommentaren kan skjules igen ved at klikke på det lille kryds i øverste højre hjørne.
Brevets afsender, dato og modtager vises over brevteksten. Hvert af disse felter er efterfulgt af et lille blåt kryds [+]. Ved at klikke på dette fremkommer oplysninger om hhv. afsendersted, afsenderinformation (eksempelvis oplysninger om laksegl eller adresse), dateringsbegrundelse og oplysninger om modtagersted og modtagerinformation (eksempelvis udskriften på brevet, dvs. hvem brevet er stilet til). Oplysningerne kan klikkes væk igen på samme måde, som de fremkom.

Regest:

Umiddelbart neden for oplysningerne om brevets afsender, modtager og datering følger et kort resumé af brevindholdet, der i basen betegnes med den filologiske term regest. Ved at klikke på Translation i denne rubrik kan man veksle mellem dansk og engelsk regest.

Generel kommentar:

Under selve brevteksten følger den generelle kommentar, hvor eksempelvis uklarheder i brevindholdet uddybes eller brevet indsættes i en bredere kontekst.

Arkivplacering:

Arkivplacering angiver, hvor originaldokumentet befinder sig. Hvis arkivbetegnelsen ikke anfører et arkivnavn, findes brevet på Thorvaldsens Museum.

Dokumentsstatus:

Dokumentstatus gælder udelukkende breve fra Thorvaldsen og angiver, hvorvidt brevet er skrevet af Thorvaldsen selv (egenhændigt brev), om der er tale om en kladde fra Thorvaldsens hånd (egenhændigt brevudkast), eller om brevet er skrevet for Thorvaldsen af en koncipist, dvs. en sekretær. Inden for koncipistbrevene skelnes ligeledes mellem brev af koncipist og brevudkast af koncipist.

Koncipist:

En eventuel koncipist, dvs. en slags sekretær jf. Dokumentstatus ovenfor, vil optræde i rubrikken af samme navn. Er der tale om en koncipist, der kræver yderligere kommentarer, vil disse vises i feltet koncipistkommentar. Se desuden referenceartiklen om Thorvaldsens koncipister.

Thiele:

I rubrikken Thiele vises referencer til Thorvaldsens første biograf Just Mathias Thieles Thorvaldsenbiografier. Der refereres separat til Thieles værker pga. deres status som primærkilde i Thorvaldsen-litteraturen. Thiele var den første, som systematisk gennemgik og strukturerede Thorvaldsens efterladte dokumenter.
Thieles firebindsbiografi består af:

• Thiele I = Thorvaldsens Ungdomshistorie. 1770-1804, København 1851
• Thiele II = Thorvaldsen i Rom. 1805-1819, København 1852
• Thiele III = Thorvaldsen i Rom. 1819-1839, København 1854
• Thiele IV = Thorvaldsen i Kiøbenhavn. 1839-1844, København 1856

Der refereres til disse fire bind på flg. måde:
Thiele I, p. 45; Thiele IV, p. 56-59.
Thieles tidligere firebindsværk, Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker, 1831, 1832, 1848 og 1850 skrives eksempelvis:
Thiele 1831, p. 76; Thiele 1848, p. 11.

Andre referencer:

Andre referencer viser en oversigt over referencer til brevet, der findes hos andre kilder eller i anden litteratur end Thieles standardværker.

Manglende rubrikker:

Er ingen oplysninger tilknyttet rubrikkerne Dokumentsstatus, Koncipist, Thiele og Andre referencer, vises de ikke på siden.

Brevenes sortering:

Brevene er ordnet kronologisk, og man kan bladre frem og tilbage mellem brevene ved at klikke på pilene øverst til højre på brevsiden. Nummereringen (eks. No. 34 af 581) angiver et brevs placering i den samlede kronologisk ordnede brevmængde og skal ikke forstås som en arkivbetegnelse. Det enkelte brevs nummer kan således forandres, når der indlægges yderligere breve i Brevarkivet, ligesom det samlede antal breve forøges i takt med basens fuldstændiggørelse.
Brevets faktiske arkivplacering angives i rubrikken Arkivplacering, jf. ovenfor.

Kronologi:

Under kategorien Kronologi vises en synkronologisk søjle. Kronologien er opdelt i fire søjler: Dato, Begivenheder, Rejser/opholdsteder samt Værker, og dokumenterer således de enkelte år i Thorvaldsens liv og eftertid. Ved klik på de enkelte datoer yderst til venstre på siden vises de kilder, der danner baggrund for dateringen; Her kan det forskningsmæssige grundlag for dateringen aflæses.
Søjlerne Begivenheder, Rejser/opholdsteder samt Værker kan studeres samtidigt (synkronologisk), eller man kan vælge dem til og fra, så kun en eller to kategorier vises ad gangen.
Man kan navigere ved at bladre i årstalsrækken eller ved at søge i søgefeltet på et bestemt år eller ord.
Kronologien er nært knyttet til Thorvaldsens liv og værk, men posthume år er alligevel medtaget af hensyn til de thorvaldsenske begivenheder eller værker, der har fundet sted eller er blevet udført i denne periode.

Grundlaget for opstillingen af de kronologiske begivenheder skyldes i første omgang de oplysninger, man kan finde hos J.M. Thiele, hovedsageligt i hans firebindsværk om Thorvaldsen, 1851-56. Da Thiele modtog oplysninger direkte fra Thorvaldsen som grundlag for hans systematiske gennemgang af billedhuggerens liv og værk, betragtes hans Thieles skrifter som en art primærkilde. Thieles oplysninger bliver dog efterhånden suppleret, justeret eller revideret med andre kilder.

Emner:

Kategorien Emner rummer dels et register til Brevarkivet med en række Emneord, dels en række uddybende Referenceartikler om udvalgte emner.

Emneord:

Under hvert enkelt Emneord anføres, hvor mange dokumenter i Brevarkivet der har relevans i forhold til emnet. Det fremgår også, om der til emneordet er knyttet en referenceartikel.
En mere detaljeret oversigt over de breve, der knytter sig til emneordet, fremkommer ved klik på selve emneordet. Oversigten viser afsender, modtager og regest for hvert brev, samt evt. links til beslægtede emneord og referenceartikler.

Referenceartikler:

Referenceartiklerne behandler først og fremmest emner eller sagsforhold, der optræder i flere breve og dokumenter. Hensigten med artiklerne er at skabe overblik over emner, der skønnes særligt interessante eller væsentlige. De har dermed ikke strengt systematisk karakter, men forholder sig mere frit og tolkende til materialet end kommentarerne i de enkelte breve. Sidst i hver referenceartikel findes en kildefortegnelse over de relevante brevkilder i Brevarkivet samt andre referencer.
Referenceartiklerne rummer også andet relevant kildemateriale, der ikke direkte direkte indgår i Bertel Thorvaldsens Brevarkiv på museet. Eksempelvis publiceres andet kildemateriale fra arkivet på Thorvaldsens Museum som fx Thorvaldsens dagbog 1797 eller Thorvaldsens stambog. Desuden findes artikler om andre thorvaldsenske emner som fx Om årsagen til Thorvaldsens død.

Personer:

Personregistret omfatter alle personer, institutioner og hunde, der er omtalt i Brevarkivets kildemateriale. Biografierne fokuserer på personernes forhold til og betydning for Thorvaldsen som person og kunstner. Dvs. bedrifter og livsforløb er sædvanligvis kun medtaget i det omfang, det har relevans i forhold til Thorvaldsen, eller hvis det skønnes vanskeligt at finde oplysningerne andetsteds. For yderligere oplysninger om almenkendte personer henvises til decideret biografiske leksika. For danske personers vedkommende henvises således til Dansk Biografisk Leksikon, der indtil nu er udkommet i tre udgaver.

Faktaboks og navnestandard:

Faktaboksen i højre side oplyser om personens navn, levetid, nationalitet, erhverv.
I de tilfælde, hvor personens navn varierer, skrives både det gængse og det fulde navn samt eventuelle varianter af stavemåden. Som standard for stavning af kunstneres navne følges ULAN, The Union List of Artist Names bortset fra danske kunstnere, hvor Weilbachs Kunstnerleksikon følges. For danskere, der ikke er kunstnere, følges navnestandarden i Dansk Biografisk Leksikon.
Hvis brevkilderne giver anledning til at afvige fra disse normer, gøres der opmærksom herpå i biografien over den pågældende kunstner. Biografierne vil så vidt muligt være forsynede med billeder af de biograferede.

For at gøre søgningen på de biograferedes erhverv så komplet som mulig anvendes i faktaboksen kun overordnede betegnelser for personers erhverv – eksempelvis maler i stedet for miniaturemaler, arkitekt i stedet for stadsarkitekt. Den uddybende biografi kompenserer dog for denne generalisering ved at udspecificere personens erhverv, hvor det skønnes nødvendigt.

Om Brevarkivet:

Siden Om Brevarkivet indeholder ud over nærværende Vejledning også Editionsfilologiske principper, en artikel om Brevarkivets historie, en liste over Bidragydere, en Takkeliste, en side vedrørende Copyright samt en Kontaktside, der oplyser, hvordan man kan sende kommentarer og rettelser til Brevarkivet.

Print fra Brevarkivet:

Ønsker man at udprinte et brev med dets tilknyttede kommentarer, klikker man på Print nederst til højre på siden. Ønsker man derimod blot brevteksten og de mest basale oplysninger knyttede hertil, dvs. brevet som det fremstår umiddelbart på skærmen, trykkes blot på browserens printknap.
Samme skelnen kan foretages i den enkelte referenceartikel – trykker man på Print øverst til højre på siden, printes artiklen med alle tilhørende kommentarer. Trykker man på browserens printknap, printes artiklen uden kommentarer.
På sider uden skjulte kommentarer forefindes ingen særskilt printfunktion, og man bedes derfor benytte browserens printknap.

Links til ikke-færdigbearbejdet materiale:

Brevarkivet er fyldt med links på kryds og tværs mellem breve, referenceartikler, kronologiske entries og personbiografier.
I visse tilfælde kan disse links føre til et brev, der endnu ikke er færdigkommenteret, eller til en ufærdig referenceartikel.
Disse ufuldstændigheder skyldes, at udgivelsen af Brevarkivet sker løbende. I løbet af udgivelsesperioden 2007-2011 vil det af praktiske grunde være mere formålstjenligt at etablere disse work-in-progress-links til fx et brev i “rå form” uden kommentarer frem for slet ikke at linke.
Udgiverne håber, at disse midlertidige ufuldstændigheder i kommenteringen blot vil befordre lysten til kontinuerligt at orientere sig i Brevarkivet.

Anvendt litteratur

Der er ikke oprettet en samlet bibliografi over den anvendte litteratur i Brevarkivet. I stedet anføres den litteratur, der specifikt refereres til i forbindelse med kommenteringen af hver enkelt kilde eller referenceartikel.
Dette valg er foretaget ud fra den antagelse, at listen, med mindre den forelå i kommenteret form, ville blive uoverstigeligt lang og indholdsmæssigt meget blandet.
Biblioteket på Thorvaldsens Museum udgør hovedstammen i den anvendte litteratur, men herudover er der utallige henvisninger til anden litteratur, der kun indirekte har forbindelse til Thorvaldsen – om datidens postgang, møntenheder, stambogsforskning mm. – der er henvisninger til upubliceret materiale i andre arkiver og til andre hjemmesider og databaser på internettet. Tilsammen et uensartet virvar, men idet de relevante henvisninger er anført specifikt under de primære kilder, er referencerne altid tilgængelige i overskuelig og anvendelig form.
Der henvises kun undtagelsesvist til standardleksika som eksempelvis Thieme-Becker, Weilbachs Dansk Kunstnerleksikon og C.F. Brickas Dansk Biografisk Leksikon.

Brevarkivets design:

Brevarkivets layout er af to grunde designet så rent og enkelt som muligt: I stilistisk henseende lægger Brevarkivet sig i kølvandet af den lutrede nyklassicisme, som Thorvaldsen var eksponent for. I praktisk henseende er forstyrrende farver og elementer bevidst undgået for at gøre brevbasen så overskuelig som mulig. Billeder indgår i det omfang, de er relevante for teksten og for at videreformidle endnu en lille del af arkivets fysiske og historiske beskaffenhed.

Forklaring af farvekoder:

De tre primære farver i Brevarkivets design er i første omgang valgt ud fra Gottlieb Bindesbølls palet til Thorvaldsens Museum og i anden omgang ud fra de praktiske hensyn, som en digital, skærmbetinget gengivelse kræver.

Okkerfarvede links betegner den overordnede navigation. Inden for de fem hovedkategorier øverst på hver side angiver markeringen således, hvor præcis i Brevarkivet man befinder sig. Okkerfarven bruges også til at markere funktioner som udprint og nulstilling af søgefelter, samt til at angive links, der fører til andre overordnede dele af Brevarkivet: Eksempelvis til visningen af breve fra året 1798, kronologier fra hele 1803 eller til underkategorier indenfor kategorien Om Brevarkivet.

Blå datolinks henviser til specifikke breve og i de enkelte breve henviser andre blå links til kommentarer – enten i form af markeret tekst eller et [+].

Røde links henviser til uddybende oplysninger inden for følgende områder i databasen: kronologi, emner og referenceartikler samt personregister, dvs. interne links.

Grå links fører til materiale på hjemmesider uden for Brevarkivet.
Afhængigt af browserindstillinger vil allerede besøgte links enten blive grå eller beholde deres farve. I begge tilfælde vil de stadig være aktive links. Se mere herom under browserindstillinger nedenfor.

Anbefalede indstillinger:

Indstilling af typografiens fremtræden på skærmen:

Da Brevarkivet selvsagt er meget tekstrigt, er typografiens fremtræden på skærmen vigtig. Vi anbefaler, at skærmen indstilles til højeste skærmopløsning samt til at vise typografien med clear type. Det er dog forskelligt, hvad man som bruger opfatter som mest læsevenligt.

Clear type:

Clear type vælges under Egenskaber for skærm, Udseende og Effekter (gælder for Windows XP). Ved Windows 2000 kaldes det Udjævn kanter på skærmskrifttyper og vælges under Egenskaber for skærm og Effekter. Skærmopløsningen generelt indstilles under Egenskaber for skærm og Indstillinger, der fremkommer ved højreklik på skrivebordet.
Mac-brugere vil sædvanligvis ikke have behov for at ændre skærmvisningen.

Anbefalet browser:

Brevarkivet fungerer på alle gængse browsere, men er i første omgang designet til browseren Firefox, der er særdeles anbefalelsesværdig og kan hentes gratis her.

Anbefalede browserindstillinger:

Ønsker man farveskiftsmarkering af brugte links, skal man indstille sin browser til at huske besøgte sider i mindst én dag. Ønsker man ingen markering, indstilles browseren til nul dage. I de fleste browsere sker dette ved at gå ind under Funktioner og (Internet-)Indstillinger og her indstille tidshorisonten for hukommelsen.

Søgetips:

Generelt
Avancerede søgetips: Breve
Avancerede søgetips: Kronologi

Tips til søgningen Generelt

Søgningen i Brevarkivet er gjort så selvforklarende og kraftfuld som muligt. I langt de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt at skrive et eller flere søgeord i kategoriernes fritekstfelter for at opnå det ønskede søgeresultat.
Fritekstsøgningen er baseret på Googles enkle principper, bl.a. med mulighed for at afgrænse søgningen med AND, OR og NOT (såkaldte boolske operatorer) samt wildcard-søgninger med brug af *, se eksempler på dette herunder.

Søgning i samtlige af basens fritekstsøgefelter:

Søgning	Resultat og link til søgeeksempel
thetis	Alle dokumenter, hvor Thetis forekommer
thetis gotskalk	Alle dokumenter, hvor både Thetis og Gotskalk forekommer (svarer til en søgning med AND, dvs. thetis AND gotskalk)
thetis OR gotskalk	Alle dokumenter, hvor et eller begge ord forekommer
abildgaard NOT nicolai	Alle dokumenter, hvor Abildgaard, men ikke Nicolai forekommer
kunstakad*	Alle dokumenter, hvor ord, der begynder med kunstakad, forekommer
*akademi	Alle dokumenter, hvor ord, der ender på akademi, forekommer
*akad*	Alle dokumenter, hvor ord, der indeholder akad, forekommer
“abildgaard beder”	Alle dokumenter, hvor ordrækkefølgen Abildgaard beder forekommer
a822	Alle dokumenter, hvor Thorvaldsens Museums inventarnummer A822 (= Jason med det gyldne skind) forekommer

Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver.

Søgning med markering af søgeord:

Enkle søgninger på hele ord som thetis, gotskalk eller bestilling i fritekstsøgefeltet vil, når man klikker videre til søgeresultatet, give lyseblå markeringer af søgeordet på de enkelte sider.
Findes søgeordet i kommentaren til et brev, vil kommentarstedet i brevet være markeret, så man kan se, hvor søgeordet optræder. Findes søgeordet i de skjulte tekster om f.eks. afsendersted og dateringsbegrundelse, vil de små kryds ud for disse være markerede med lyseblåt.
Søgemarkering vises udelukkende på hele ord og kan derfor ikke bruges i kombination med *.

Fjernelse af søgemarkering:

Ønsker man at fjerne den viste søgemarkering, kan man slette den sidste del af URL-adressen i browserens navigationslinje, dvs. fra og med: ?highlight=…, hvorefter man trykker ‘enter’. Nu opdateres siden og søgemarkeringen forsvinder.
Alternativt kan man klikke sig frem til det næste brev – eller tilbage til det foregående – ved at benytte de runde piletaster øverst til højre på brevsiden. Derefter klikker man sig tilbage til det ønskede brev, og søgemarkeringen er nu borte.

Manglende markering af søgeord:

Søger man i fritekstfeltet på et erhverv, en nationalitet, en levetid eller et navn (eksempelvis billedhugger, islandsk, 1743-1809 eller Abraham) kan det forekomme, at intet søgeord er markeret på siden, selvom søgningen gav resultat. Denne umiddelbare forvirring skyldes, at netop disse fire kategorier gennem personbiografien er knyttet til den person, der optræder som dokumentets afsender eller modtager. Søgeordet optræder derfor ikke direkte i dokumentet, men i de oplysninger, der er knyttet til personen i dennes biografi. Denne struktur muliggør mere avancerede søgninger på nationalitet og erhverv i kombination med afkrydsningskategorierne på hovedsøgesiden Søg i brevene, se nedenfor.

Avancerede søgemuligheder på siden Søg i brevene:

Som noget særligt findes der yderligere avancerede søgemuligheder på siden Søg i brevene under det øverste fritekstfelt. Her kan man med afkrydsningsfelter og rullemenuer indskrænke søgemulighederne. De avancerede søgemuligheder fungerer som redskaber til at indskrænke søgningen til eksempelvis periode, afsender eller sprog eller til hurtigt at finde noget helt specifikt ved at kombinere flere søgninger samtidigt.

Periode:

Alle søgninger kan begrænses med periodesøgning, eller feltet kan bruges alene.
Datoer skrives: dag.måned.år adskilt af punktum og uden mellemrum eller overflødige nuller, eks.: 31.12.1799 eller 1.5.1805. Man kan også nøjes med bare måned.år eller år alene, eks.: 10.1824 eller 1835.

Søgning	Resultat og link til søgeeksempel
Fra: 1843	Alle breve fra og med 1843 og frem
Til: 1801	Alle breve til og med 1801
Fra: 1793 Til: 1800	Alle breve fra perioden 1793-1800
Fra: 1.8.1833 Til: 5.1835	Alle breve fra perioden 1. august 1833 til og med maj 1835

Vælg fra liste:

Søgning	Resultat og link til søgeeksempel
Afsender: Thorvaldsen, Gotskalk	Alle breve fra Gotskalk Thorvaldsen
Brevsprog: Italiensk	Alle breve på italiensk
Modtager: Kunstakademiet Dokumentstatus: egenhændigt brev	Alle breve skrevet egenhændigt af Thorvaldsen og sendt til Kunstakademiet
Afsender: Thorvaldsen, Bertel Brevsprog: Italiensk	Alle breve afsendt af Thorvaldsen og skrevet på italiensk
Modtager: Thorvaldsen, Bertel Modtagers nationalitet: Tysk	Alle breve sendt til Thorvaldsen fra tyskere

Begræns eller kombiner fritekstsøgningen:

OBS! Fritekstfeltet skal altid udfyldes ved anvendelse af afkrydsningsfelterne.

Søgning	Resultat og link til søgeeksempel
præst og afkrydset Erhverv	Alle breve, hvor præster optræder som afsendere eller modtagere
præst og afkrydset Afsender og Erhverv	Alle breve, hvor præster optræder som afsendere
stuttgart og afkrydset Afsendersted	Alle breve afsendt fra Stuttgart
rom og afkrydset Afsendersted og Modtagersted	Alle breve afsendt fra og modtaget i Rom
OBS! Søger man som i de tre søgeeksempler herunder både med flere samtidigt afkrydsede felter og på flere ord ad gangen, skal ordene i fritekstfeltet som vist adskilles af “OR”.
malta OR m1 og afkrydset Afsendersted og Arkivplacering	Alle breve afsendt fra Malta og med arkivplaceringen m1
maler OR rom og afkrydset Erhverv og Modtagersted	Alle breve afsendt af eller til en maler og modtaget i Rom
rom OR abild* og afkrydset Afsendersted og Modtager	Alle breve afsendt fra Rom og modtaget af personer, hvori ordbegyndelsen abild indgår

Kombinerede søgninger:

De forskellige typer af søgninger kan desuden kombineres indbyrdes for at begrænse yderligere. Fritekstfeltet skal dog altid udfyldes ved anvendelse af afkrydsningsfelterne.

Søg på	Resultat og link til søgeeksempel
Fritekst: kunstakad* Periode: Fra: 1793 Til: 1820 Afsender: Thorvaldsen, Bertel på liste	Alle breve fra Thorvaldsen i perioden 1793-1820, hvor ordbegyndelsen kunstakad optræder
Fritekst: arkæolog med afkrydset Erhverv Afsenders nationalitet: Dansk Modtager: Thorvaldsen, Bertel på liste	Alle breve fra danske arkæologer til Thorvaldsen
Fritekst: københavn med afkrydset Afsendersted Afsender: Thorvaldsen, Bertel på liste Periode: Fra: 1838 Til: 1844	Alle breve fra Thorvaldsen afsendt fra København i perioden 1838-1844

At gemme søgeresultatet:

Hvis man ønsker at gemme sit søgeresultat, anbefales det at kopiere og gemme URL-adressen i browserens navigationslinje og så indsætte den, når man ønsker at gense sine søgeresultater. Er der i mellemtiden indlagt nyt materiale i Brevarkivet, som også matcher søgekriterierne, vises disse automatisk ved genindlæsningen.

Avancerede søgemuligheder på siden Kronologi

De særlige søgetips til kronologiens avancerede søgemuligheder er under udarbejdelse.

Sidst opdateret 18.06.2011