No. 90 of 4929
Sender Date Recipient
Bertel Thorvaldsen [+] 22.4.1801 [+] Kunstakademiet [+]
[Translation]
Abstract

Thorvaldsen reports that the two boxes with art works bound for the Royal Danish Academy of Fine Arts are stuck in Leghorn, awaiting their further transportation by ship.
He has completed the clay model for Jason with the Golden Fleece, but can not afford to make a plaster cast. The statue has won him recognition amongst his colleagues.
For the time being, he is working on a sculpture group, but refrains from disclosing any details on the work.

Rom d: 22. April 1801.

Underdanigst Pro Memoria

Jeg har paa nye den ære at tilskrive det Kongelige Academie, men er endnu ikke saa lykkelig at kunde mælde at de arbeider som ieg i overenstemmelse med min Pligt her udførte er underveis til Kiøbenhavn for at kunde fremstillis for Samme, som Beviis paa min Fliid og Fremgang i Konsten. De to Kasser, som ieg for længere end et Aar siden afsendte til Livorno ligger der endnu, saasom ingen beqvem leilighed der har viist sig til at indskibe dem: og denne forhalelse har beveget mig at opsette Afsendelsen af mine senere Arbeider om hvilke ieg i mit foregaaende Brev til Academiet ommældte, indtil roligere Tiider giver Haab om at see dem befordrede til deres Bestemmelse. Imidlertiid smigrer ieg mig at Academiet ikke har nogen Tvivl om min Fliid saasom ieg uafladeligen arbeider for saa meget som muligt at fuldkomme mig i Konsten. Jeg har modellert en staaende Figur over naturlig Størrelse forestillende Jason med det gyldne Fliis, som har havt den Lykke at finde Konst[n]ernes Bifald. Jeg agtede at lade den forme, men fand Bekostninger derved afskrækkende, saasom man derfor forlandte 36 scudi, hvilke i disse overmaade Dyre Tider meget vilde have inkommoderet mig, og ieg om saa meget mindre troede at kunde anvende derpaa, da ingen Udsigter er til at afsende noget til Kiøbenhavn.
Jeg er nu beskæftiget med en Gruppe i naturlig Størrelse, om hvilken ieg undlader at tale, indtil ieg faaer den færdig, og da kan bedømme om den fortiener indsendt. Igentagende mit Løfte at stræbe med al mulig Fliid at giøre den nyttigste Anvendelse af min Tiid, som mine Evner tillade, anbefaler ieg mig Det Kongelige Academies vedvarende Bevaagenhed.

Underdanigst
B. Thorvaldsen

General comment

Om modtagelsen af dette brev hedder det i Kunstakademiets dagbog under 30.6.1801 (Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen): “Siden seneste Forsamling var indløben Skrivelse fra Pensionairen Thorvaldsen dateret Rom d. 22 April, hvori han tilmelder Academiet at han har forfærdiget en Figur i naturlig Størrelse forestillende en Jason; men som han af Mangel paa Formue ikke har kunnet lade forme. Ligeledes melder han og at han har en Grouppe under Arbeide hvorom han nærmere vil give Academiet Underretning naar den bliver færdig.”

I modsætning til de øvrige af Thorvaldsens indberetninger til Kunstakademiet befinder dette brev sig i Thorvaldsens Museums arkiv, og ikke i Rigsarkivet. Brevet blev skænket til museet i 1874 af et barnebarn til Akademiets sekretær, miniaturemaleren Cornelius Høyer, som må have tilegnet sig brevet, så det ikke blev arkiveret på den sædvanlige måde, se m28, nr. 2.
Af denne grund var Thiele i 1851 – da første bind af hans Thorvaldsen-biografi udkom – ikke bekendt med originalbrevet. Han skriver (Thiele I, p. 165), at brevet kun kendes fra “Udtog i Akademiets Protokol”, hvilket gentages i Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 2003, p. 12.

Archival reference
m28, nr. 1
Document type
Egenhændigt brev
Thiele
Omtalt hos Thiele I, p. 165.
Subjects
Hjemsendelse af kasser 1798 og 1802 · Jason og Hopes bestilling · Kunstakademiet, indberetninger til · Statuer, antik mytologi · Thorvaldsens flid · Thorvaldsens økonomi
Works
Last updated 24.09.2009 Print