Denne referenceartikel er under udarbejdelse.
Der findes flere testamenter fra Thorvaldsen, som med tiden alle vil blive vist i denne referenceartikel.

Testamente af 8.8.1830

Forbemærkning til testamentet af 8.8.1830

Dette testamente, som af Thiele betegnes som det første (Thiele III, p. 417), befinder sig i brevarkivet, m29 I, nr. 6, men kendes også gengivet i Thieles biografi.

Testamentet af 8.8.1830

Ved nærværende lovformelige Dokument, som indeholder min sidste ufravigelige Villie, med Hensyn til Bestemmelsen af, hvad jeg efter min Død efterlader mig, fastsætter jeg som følger:

§ 1.

Til Gavn for Konst og Videnskabelighed i Danmark, skienker jeg til Kiøbenhavn alle mine samtlige Konstsager, bestaaende i:

a) Malerier.
b) Tegninger.
c) Kobberstik.
d) Medailler.
e) Udskaarne Stene og antike Guldsmykker.
f) Paster.
g) Bronzer.
h) Etruriske Vaser og Terracotter.
i) Min Bogsamling.
k) Ægyptiske Oldsager.

§ 2.

Det er min Villie, at disse Konstsager udgiøre et Museum for sig selv, som fører mit Navn, og som hverken maa forøges med fremmede Samlinger, eller under hvilketsomhelst Paaskud deles eller lide nogen Formindskelse.

§ 3.

Af Staden Kiøbenhavn bør anvises til dette Museum et passende særskilt Locale, hvorved maa tages Hensyn paa Sikkerhed imod Ildsvaade.

§ 4.

For at besee Museet, bør fastsættes en liden Indgangspriis, og de derved indkomne Penge anvendes til at lønne en Opsynsmand. Konstnere erlægge Intet.

§ 5.

Betalingssummen for de af Danmark hos mig bestilte Arbeider, tilligemed hvad jeg efterlader mig i Penge efter min Død, skal urokkeligen hensættes i Nationalbanken i Kiøbenhavn, og alene Renterne tilfalde min Datter: Elisa Sophia Charlotta og hendes Afkom.

§ 6.

Dersom min Datter skulde afgaae ved Døden, uden at efterlade noget Afkom, eller i Tilfælde, at hendes Afkom i Tiden uddøde, da er det min Villie, at ovennævnte Rentepenge anvendes til Bestillinger hos danske Konstnere, for saaledes at fremme Konsten og tillige forøge Galeriet i det af mig oprettede Museum.

§ 7.

Med Hensyn til de i mine Studier henstaaende Arbeider, skal følge en nøiere Detaille.

Albert Thorvaldsen

Rom d. 8 August 1830

Testamente af 5.12.1838

Forbemærkning til testamentet af 5.12.1838

Dette testamentes arkivplacering er ukendt, men kendes fra Thieles biografi (Thiele IV, p. 49-56). Thiele skriver således om testamentet: ”...og den 5te December underskrev han, i Overværelse af Notarius publ. sit Gavebrev, som under 11te s. M. afsendtes til Magistraten…” Følgebrevet til magistraten kendes ligeledes fra Thiele og kan læses her.

Testamentet af 5.12.1838

Undertegnede, Billedhugger Bertel Thorvaldsen, Conferensraad, Commandeur af Dannebrog og Dannebrogsmand, p.t. Directeur for det Kongelige Akademie for de skiønne Kunster i Kiøbenhavn, erklærer herved, at ligesom jeg under mit Ophold i Rom, deels i et den 24^de August 1837 i Notarius publici Torriani Contoir deponeret Document, deels i en senere ligeledes i bemeldte Contoir deponeret Codicil af 25. Julii dette Aar, har tilkiendegivet min sidste Villie om, hvorledes den efter min Død skulde forholdes med mine Efterladenskaber, saaledes har jeg, der som Kongelig dansk Embedsmand, navnligen som Professor ved Akademiet for de skiønne Kunster i Kiøbenhavn, hører hiemme i denne Stad, i Betragtning heraf, og med Hensyn til, at den Hovedskiftebehandling, der i sin Tid efter min dødelige Afgang vil finde Sted, maa blive at afholde her i Staden, besluttet, ved mit Ophold her at gientage og bestemme, hvad der skal ansees for min sidste Villie, og ubrødelig overholdes.
Thi fastsætter jeg herved:

1)

Til min Fødeby Kiøbenhavn skienker jeg alle mig tilhørende Kunstgienstande, saavel de, der allerede ere her i Hovedstaden, som den langt større Deel deraf, der endnu er i Rom, tilligemed den Tilvæxt, de endvidere indtil min Død maatte erholde, det Hele bestaaende af Statuer og Basrelieffer i Marmor og i Gips, antike Vaser, udskaarne Stene, Paster, Bronzer, Terracotter, Medailler, Malerier, Pragtværker, stukne Kobberplader, løse Kobbere og Lithographier, Haandtegninger, Bøger og hvilkesomhelst andre antike og moderne Gienstande, der henhøre til Videnskaberne og de skiønne Kunster. (De af mine Arbeider, som i sin Tid ere bestilte af Commissionen for Christiansborg Slots og Frue Kirkes Opførelse, og som tildeels ere anbragte paa de for dem bestemte Steder, ere selvfølgeligen ikke herunder indbegrebne.)

Forbemeldte min urokkelige og uigienkaldelige Gave er underkastet følgende Betingelser:

a.

at alle de ovenfor anførte Gienstande skulle udgiøre et eneste og særskilt Museum, der skal bære mit Navn, saaledes at det aldrig skal kunne blandes med hvilkesomhelst andre Samlinger, og følgeligen heller ikke formindskes, deles eller forandres under nogetsomhelst Paaskud eller af nogensomhelst Aarsag;

b.	at Staden Kiøbenhavn skal lade indrette et passende, særskilt, og for Ildsvaade sikkert, Locale for dette Museum;

c.

at jeg forbeholder mig, dersom der skulde møde Vanskeligheder med at faae bemeldte Locale i Stand, at forandre min Disposition over den Deel af ovennævnte Kunstgienstande, som er i Rom, hvorimod den Deel deraf, som er ankommen, eller endnu maatte ankomme til Danmark, er og forbliver Staden Kiøbenhavns Eiendom.

d.	at de Statuer og Basrelieffer, som ved min Død skulde findes ufuldendte, paa mit Stærvboes Bekostning skulle fuldføres af Hr. Prof. Freund og Hr. Pietro Galli, min Elev, hvorefter disse saaledes fuldendte Arbeider skulle forenes med og indbefattes i denne Donation under samme Betingelser.

2)

Med Hensyn til at jeg i Overeensstemmelse med den mig allernaadigst forundte Bestalling af 12te Marts 1833 har som min Datter adopteret Frue Elisa Sophia Charlotte, i Ægteskab med Hr. Oberst v. Paulsen, ligesom og bemeldte Ægteskab er blevet autoriseret af den pavelige Stol, erklærer jeg hermed, at, da jeg, ifølge min tidligere Bestemmelse, ved et Depositum i Nationalbanken, har sikkret bemeldte min adopterede Datter Renterne af 40,000 Rd. Sølv saalænge hun lever; saa er det min bestemte Villie, at hun hermed skal lade sig nøie, da det altid har været og fremdeles er min Mening, at fornævnte hende, for Livstid tillagte aarlige Rente skal træde istedetfor og betragtes som hendes Arvelod, hvorfor jeg herved gientager de i min ovennævnte Codicil indeholdte Bestemmelser, ifølge hvilke hverken hun eller hendes Mand skal kunne fremsætte nogen videre Paastand efter min Død, hvorimod fornævnte Rente efter hendes dødelige Afgang skal tilfalde hendes i Ægteskab med Oberst v. Paulsen, eller i hvilket andet Ægteskab, hun, dersom hun blev Enke, maatte indgaae, avlede Børn og deres Descendentere, saalænge nogen af disse er til, men naar de alle maatte være uddøde, anvendes saaledes, som jeg nedenfor har bestemt angaaende den Deel af mine Efterladenskaber, over hvilke jeg ikke specielt har disponeret.

3)

Jeg forbeholder mig at kunne disponere til Fordeel for hvilkensomhelst Person, der er mig kiær og som har fortient det af mig, over hvad jeg maatte ansee for passende, og derfor erklærer jeg herved, at naar der findes imellem mine Papirer og i min Skriverpult noget Blad Papir med specielle Legater eller Dispositioner, som maa antages at være skrevne og underskrevne af mig, efter Udfærdigelsen af denne min sidste Villie, da skal et saadant Blad ansees at udgiøre en Deel af dette mit Testament, og mine Arvinger skulle være forpligtede til, nøiagtigen at opfylde, hvad der saaledes af mig maatte være anordnet, ligesom ogsaa mine Testaments Executorer i Kiøbenhavn skulle med den største Nøiagtighed fuldbyrde disse Legater, uden at Nogen paa nogensomhelst Maade skal kunne modsætte sig, hvad jeg, som ovenfor anført, specielt maatte have anordnet, dog er det en Selvfølge, at det skal være bemeldte Executorer forbeholdt at undersøge, saavel Ægtheden af et saadant Document, der maatte paaberaabes, som i Særdeleshed hvorvidt det maatte antages at være ældre end den 24de August 1837, efterdi jeg herved erklærer enhver angaaende min Formue forinden bemeldte Datum affattet Disposition for ugyldig, forsaavidt den ellers ikke maatte kunne ansees udtrykkeligen eller stiltiende gientaget ved nærværende Document.

4)

Jeg bekræfter herved min tidligere til Fordeel for min ovennævnte adopterede Datters i Ægteskab med Oberst v. Paulsen fødte tvende Børn, Albert og Carl, fastsatte Bestemmelse, ifølge hvilken for hvert af dem har hos Handelshuset C.H. Donner i Altona deponeret en Capital af 6000 Species, altsaa for begge tilsammen en Sum af 12,000 Species, af hvilken sidstnævnte Sum (der, forsaavidt jeg ikke i saa Henseende maatte træffe nogen anden Foranstaltning, i alt Fald efter min Død skal indsættes i Kiøbenhavn Overformynderie, for der at giøres frugtbringende) Halvdelen for hvert af fornævnte Børn forøges med de Renter og Renters Renter, som deraf svares, indtil det har opnaaet den Alder af 18 Aar, fra hvilken Tid Enhver af dem skal være berettiget til, under en paa lovlig Maade beskikket Curators Tilsyn, der dog ophører, naar de have fyldt det 25de Aar, selv at oppebære og disponere over Renterne af den for samme udsatte og paa fornævnte Maade forøgede Kapital. Det er fremdeles min Villie, at saafremt fornævnte min adopterede Datter enten i hendes nuværende eller hvilket andet Ægteskab, hun muligen i Tiden kunde indgaae, faaer flere Børn, da skal der, forsaavidt ingen anden speciel Bestemmelse er giort over den Formue, jeg efterlader mig, tillægges hvert af bemeldte Børn, som medens jeg lever opnaaer en Alder af idetmindste et Aar, Renterne af en ligesaa stor Sum, som der er deponeret for hver af de ovennævnte Børn, nemlig 6000 Specier, som i saa Fald ligeledes indsættes i og forrentes af Kiøbenhavns Overformynderie, men hvoraf Renterne, saalænge Børnene forblive hos deres Fader, af denne oppebæres for at anvendes til deres Fordeel, og efter hans Død paa lige Maade oppebæres af deres Værge, men derimod, naar nogen af Sønnerne har opnaaet en Alder af 18 Aar, overlades samme til Brug under en beskikket Curators Tilsyn og udbetales dem fra den Tid, de have fuldendt den Alder af 25 Aar. Naar Noget af de tvende ovennavngivne eller noget andet af Frue Paulsens Børn, der i Overeensstemmelse med Foranførte kommer til at nyde forbemeldte Renter, ved sin Død efterlader sig Børn eller fiernere Descendentere, da arve disse in capita, i uendelige Grader, de saaledes ledige Renter, som deles imellem Arvingerne i lige Lodder, uden Hensyn til Kiønnet, og saaledes, at de af een Green, som ere fiernere i Grad, forsaavidt deres Ascendentere ere bortdøde, tilstædes Adgang til Renterne lige med de nærmere af en anden Green i samme Linie. Men naar een af disse Linier skulde uddøe, da tilfalde de ledige Renter den eller de andre paa lige Maade begunstigede Linier, i hver af hvilke de fiernere i een Green ligeledes arve in capita tilligemed de nærmere af en anden Green. Men naar ingen af disse Linier mere er til, da tilfalde Renterne de øvrige af Frue Paulsens Descendentere i Overeensstemmelse med foranførte Regler, og naar alle disse Linier maatte være uddøde, da skulle de omhandlede Renter tilfalde det Museum, der, som ovenmeldt, skal oprettes og bære mit Navn, og dermed saaledes forholdes paa samme Maade, som jeg nedenfor vil bestemme angaaende de af mine Efterladenskaber, over hvilke jeg ingen anden speciel Bestemmelse har giort.

5)

Hvad angaaer de af mine Efterladenskaber, over hvilke jeg ingen særdeles Bestemmelse har fastsat eller endnu maatte fastsætte, da er det min Villie, at efter min Død alle Fordringer og udestaaende Kapitaler inddrages, at alt andet, der kan henføres til min efterladte Formue (forsaavidt samme ikke bestaae i rede Penge), saasom Kongelige Obligationer og andre Statspapirer, Løsøre, faste Eiendomme, Rettigheder, Intet undtaget, skal realiseres, og at det Beløb, som deraf tilligemed de rede Penge, som forefindes efter mig, bliver tilbage, efterat min Begravelse og andre paa Stervboet hvilende Udgifter ere udredede, for bestandigt indsættes i Overformynderiet heri Staden, hvorimod Renterne deraf skulle tilfalde alle, min ovennævnte adopterede Datters, ved min Død i Live værende Børn, hvilke som mine Universal=Arvinger, uden Hensyn til Kiønnet, skulle nyde, hver en lige Andeel, dog saaledes, at Faderen, saalænge Børnene underholdes paa hans Bekostning, oppebærer de dem tilfaldne Renter for at anvende samme til deres Fordeel, hvorimod hver af dem, efterat have opnaaet 18 Aars Alder, overlades de Samme tillagte Renter under en Curators Tilsyn, som dog for Sønnernes Vedkommende bortfalder, naar de have fyldt det 25de Aar. Iøvrigt vil jeg, at de under nærværende Post omhandlede Renter, som jeg har tillagt min adopterede Datters Børn, efter disses Død i uendelige Grader skulle arves af deres Descendentere, iblandt hvilke jeg vil, at der i saa Henseende skal forholdes ligesom ovenfor under 4de Post er bestemt i Henseende til de der omhandlede Renter, saa at naar Nogen døer uden Livsarving, den saaledes ledige Andeel alene tilfalder Arvingerne af samme Linie, men uden at den nærmere af een Green udelukker de fiernere af en anden Green, men at i Tilfælde af at Alle af en Linie uddøe, den ledige Lod da arves in capita af alle Arvingerne af den eller de andre Linier, i hvilke der da fremdeles arves paa foranførte Maade, saalænge Nogen er til. Men naar de alle ere uddøde, skulle samtlige Renter, forsaavidt jeg ikke paa anden Maade har disponeret over dem, tilfalde ovennævnte Museum for at anvendes til Bestillinger til Fordeel for danske Kunstnere, i det Øiemed at befordre de skiønne Kunster i Danmark og at berige mit Museum med de saaledes af den udførte Arbeider, hvorhos jeg indskiærper og udtrykkeligen bestemmer, at Kapitalerne stedse skulle være uafhændelige, og at de af ingensomhelst Aarsag eller under intet Paaskud skulle nogensinde kunne formindskes eller forbruges.

6)

Min tidligere Udnævnelse af Hr. Filippo Ricci og mine Landsmænd, Hr. Johan Bravo og Hr. Albert Küchler, til som Testaments Executorer at sørge for den prompte og nøiagtige Fuldbyrdelse af Alt, hvad jeg har bestemt, paa den Maade og i den Form, som de maatte ansee for rigtigst, og med Myndiged til Hr. Ricci, eller, hvis han døer, til de overlevende Executorer, at udnævne en Anden istedetfor den, der maatte være død, eller muligen ikke vilde befatte sig hermed, stadfæster jeg herved i Henseende til de Forretninger, som Behandlingen af mit Stervbo maatte foranledige i Italien; men forsaavidt Skiftet bliver at behandle her i Staden, udnævner jeg herved Hr. Conferentsraad Collin, Hr. Professor Freund og Hr. Professor Thiele til saavel i Egenskab af Executorer i det Hele, efter bedste Skiønnende at overholde og fuldbyrde min i dette Document udtrykte sidste Villie, som i Særdeleshed til at besørge den fastsatte Fordeling af Renter, hvorhos det er mit Ønske, at Een af Kiøbenhavns Magistrats Midte maatte autoriseres til at besørge det Fornødne i Forening med de Executorer, som af mig ere valgte, hvilke herved bemyndiges til, forsaavidt dette bliver fornødent, at udnævne deres Eftermænd, hvilke for Fremtiden tillægges en lige Myndighed til at udnævne Andre, som dertil kunne ansees skikkede, med hvilke jeg dog ønsker, at stedse Een af Magistratens Medlemmer tager Deel i Bestyrelsen.

Kiøbenhavn, den 5^te December 1838.

Erklæring af 10.8.1840 vedrørende testamentet af 5.12.1838

Erklæringen af 10.8.1840

Da Hr Professor Freund, som jeg i det af mig her i Staden under 5^te December 1838 oprettede og af notar. publ. paategnede, Document, /: hvori jeg har gjentaget og nærmere bestemt min under d 24^de Aug: 1837 og 25 Julii 1838 i Rom for notarius udtrykte sidste Villie om hvorledes der efter min Død forholdes med mine Efterladenskaber:/ havde, forsaavidt Skiftet efter min Død bliver at behandle her i Staden, udnævnt til Medexsecutor i Forening med dHerr Conferenceraad Collin og Professor, nu Justitsraad, Thiele samt den af Kjøbenhavns Magistrats Midte, som ifølge mit, i den 6^te § af ovenmeldte under 5^te Dcbr: 1838 oprettede Document yttrede, Ønske, maatte blive auctoriseret til, i Forening med de af mig valgte Executorer at besørge det Fornødne, under [den 30te Junii] ved Døden er afgaaet; saa udnævner jeg herved dHrr Professor Theologiæ Clausen og Professor i Botanik Schouw til, i afg[ang]ne Professor Freunds Sted, i Forening med de andre tre Herrer som Fuldbyrdelsen af min sidste Villie her i Staden overdrages, som Med=Exsecutorer at overholde og fuldbyrde min i oftnævnte Document af 5^te Dcbr: 1838 forkyndte sidste Villie, hvorhos det forstaaer sig selv at i Tilfælde af ulige Meninger iblandt bemeldte Herrer, skeer Afgjørelsen efter Pluralitet af Stemmer.
Kiøbenhavn d. 6 Aug 1840

Kodicil af 25.1.1843 med tillægsbestemmelser til testamente af 5.12.1838

Forbemærkning til kodicilet af 25.1.1843

Dette kodicil er gengivet i Thieles biografi (Thiele IV, p. 206-212). Han skriver om det: “Saavel Freunds Død, som ogsaa forandrede Forhold i hans Datters Familie havde foranlediget ham til at giøre nogle Tillægsbestemmelser ved sit Testamente og Gavebrev…”

Kodicilet af 25.1.1843

Tillægsbestemmelser til mit under 5^te December 1838 oprettede og under 8^de næstefter allernaadigst konfirmerede Testamente og Gavebrev.
Efterat det for mine Arbeider og det øvrige mig tilhørende Konstgjenstande bestemte Museum er, ved de af den oprindelige Comittee for dets Oprettelse indsamlede Bidrag af over 60,000 Rbd. og ved min kjære Fødestads betydelige Tilskud opført paa en til mine Ønsker svarende Maade, og nu er saavidt færdigt, at jeg kan have Haab om i indeværende Aar at tage det i Brug, saa finder jeg mig foranlediget til at foreskrive og fastsætte følgende Tillæg, Forandringer og nærmere Bestemmelser af mit Testament og Gavebrev af 5^te Decbr. 1838:

§ 1.

I § 1 litr. d er bestemt, at de Statuer og Basrelieffer, som ved min Død maatte findes ufuldendte, skulde paa mit Stervboes Bekostning fuldføres af (siden afdøde) Professor Freund og Pietro Galli. Dette forandres derhen, at denne Fuldførelse af mine ufuldendte Værker skal, mod Godtgjørelse af Museumsfonden, anbetroes Professor Bissen, som jeg herved udnævner til Med=Executor af mit Testament, og som jeg haaber vil isærdeleshed paatage sig det specielle konstneriske Tilsyn med Museet i det Hele.

§ 2.

De i § 2 af mit Testament indeholdte Bestemmelser blive, forsaavidt min adopterede Datter, Kammerherrinde Poulsen, angaaer; men, med Hensyn til hendes Børn og Descendenter, er det min Villie, at der i Eet og Alt skal forholdes efter de nedenfor under § 4 anførte Forskrifter.

§ 3.

I Testamentets § 3 har jeg erklæret, at, hvis der imellem mine Papirer eller i mine Gjemmer skulde findes noget Blad Papir med specielle Legater eller Dispositioner, da skulde et saadant Blad Papiir ansees at udgjøre en Deel af mit Testament, naar det var udfærdiget af mig efter 5te Decbr. 1838. Endskjøndt jeg ikke siden den Tid har gjort nogen Disposition, saa finder jeg det dog ikke overflødigt at erklære enhver saadan Disposition, ældre end disse Tillægsbestemmelser, for aldeles ugyldig.

§ 4.

I Testamentets § 4 havde jeg for hver af mine 2 Dattersønner, Albert og Carl, bestemt Renterne af 12,000 Rbd., som skulde accumuleres indtil deres 18^de Aar. Denne Kapital, som ved Udgangen af Aaret 1840 var opvoxet til 30,100 Rbd., er indsat i Kiøbenhavns Overformynderie i Januar 1841. Da Carl i 1840 døde, var det min Villie, at Albert skulde erholde den hele Sum, men da han siden har faaet en Søster Augusta, som nu er noget over 1 Aar gammel, saa skal hende af Renterne af hine 30,100 Rbd. tillægges en saadan Andeel, som svarer til Renten af 12,000 Rbd. eller aarligen 480 Rbd., og som beregnes hende tilgode fra 11te December 1842. Dersom enten Albert eller Augusta skulde ved Døden afgaae førend deres Moder, og hun paa den Tid ikke maatte have nogen anden Livsarving, da skulle de Renter, som den Afdøde har nydt, tilfalde den Overlevende, som saaledes bliver berettiget til alle de Renter, som vare bestemte for dem begge. Men saafremt Moderen, min Datter, imidlertid enten i sit nuværende eller noget andet Ægteskab, inden noget af bemeldte Børns dødelige Afgang, maatte have avlet eet eller flere Børn, da skal i første Tilfælde, den saaledes senere Fødte forlods arve den Afdødes Renter, forsaavidt disse ikke overstige dem, som den ældre Overlevende ved Dødsfaldet er i Besiddelse af (thi i saa Fald skulle de fordeles saaledes, at begge erholde en lige aarlig Rente); og i sidste Tilfælde, naar nemlig flere Børn maatte være fødte, da skulle de ved Dødsfaldet ledigblevne Renter fordeles lige imellem dem. Skulde saavel Albert som Augusta bortdøe førend deres Moder, da er det en Selvfølge, at de andre Livsarvinger, hun muligen paa den Tid maatte have, arve de ledigblevne Renter. Men, naar ingen andre Livsarvinger maatte være til paa den Tid, da den Længstlevende af de Børn, hun nu har, ved Døden maatte afgaae, da skulde de Renter, som tilhørte denne, tilflyde mit Museum, dog saaledes, at saafremt Kammerherrinde Poulsen senere maatte blive Moder til flere Børn, da skulle disse arve bemeldte Renter, som mellem flere Arvinger altid fordeles lige. Den af mig i mit fornævnte § af mit Testament givne Erklæring, ifølge hvilken der foruden de i Testamentet til Carl og Albert bestemte Renter, skulde i Kiøbenhavns Overformynderi indsættes og forrentes 12,000 Rbd. for hvert af de andre Børn, som Kammerherrinde Poulsen maatte føde, tilbagekalder jeg herved aldeles; hvorhos jeg fastsætter, at den i Testamentets § 2 indeholdte Bestemmelse, at Renterne af de i Nationalbanken deponerede 40,000 Rbd. (egentlig 40,300 Rbd.) i Statspapirer skulle, efter oftnævnte min Datters Død, tilfalde hendes Børn, bliver saaledes at forstaae, at i det Tilfælde, at hun faaer flere Børn, da skulle disse senere avlede Børn, ved deres Moders dødelige Afgang, fortrinsviis nyde Godt af disse Renter, som (naar flere Børn ere til) skulle fordeles saaledes, at alle mine Datterbørn, saavidt muligt, i det Hele erholde hver en lige stor Andeel; men, som i Tilfælde, at hun ikkun efterlader sig Eet i Live, tilfalde denne alene foruden de Renter, som ifølge Foranførte maatte tilflyde Samme. Forsaavidt mine Datterbørn maatte efterlade sig Descendenter, da er det min Villie, at de, hine ifølge ovenanførte Bestemmelser tilkommende Renter, efter deres Død skulle gaae i Arv til Descendenterne, saalænge Nogen af dem er til, i Overeensstemmelse med de almindelige Arvelove, som for Kongeriget Danmark ere givne eller herefter maatte gives for Descendenters Arv, dog saaledes, at Renterne altid uden Hensyn til Kjønnet fordeles lige mellem flere Arvinger; og skal derfor Alt, hvad i Testamentet er bestemt angaaende Arvefølgen, forsaavidt det ikke stemmer hermed, være tilbagekaldt. De Kapitaler, hvoraf Renterne, som ovenmeldt, ere tillagte deels min adopterede Datter, Kammerherrinde Poulsen, deels hendes Børn og Descendenter, skulle, naar Alle disse ere bortdøde, tilfalde mit Museum, til hvis Fordeel Renterne blive at anvende. De i Testamentets 4de § indeholdte Bestemmelser angaaende Raadigheden over de Renter, som i Overeensstemmelse med denne Tillægspost tilfalde mine Datterbørn og deres Descendenter, blive iøvrigt at tage tilfølge.

§ 5.

Den 5^te § i mit Testament angaaende de af mine Efterladenskaber, over hvilke jeg ingen særdeles Bestemmelse havde fastsat, ophæves og tilbagekaldes herved aldeles, forsaavidt dens Forskrifter ikke her gjentages. Derimod fastsætter jeg, at Alt, hvad jeg efter min Død efterlader mig, skal tilfalde mit Museum, med Undtagelse af, hvad jeg indtil en Sum af 4000 Rbd. inden min Død maatte finde for godt, in eventum mortis, at disponere over. Alle Kunstsagerne skulle optages i Museet og alt det Øvrige skal gjøres i Penge og henlægges til Museets Fond, hvis Renter skulle anvendes til Bestillinger til Fordeel for danske Konstnere, i det Øiemed at befordre de skiønne Konster i Danmark og at berige mit Museum med de saaledes af dem udførte Arbeider; hvorhos jeg indskjærper og udtrykkelig besstemmer, at Kapitalerne stedse skulle være uafhændelige, og at de af ingensomhelst Aarsag eller under intet Paaskud, skulle nogensinde kunne formindskes eller forbruges.

§ 6.

Begyndelsen til den i forrige § omtalte Fond er gjort ved den Kapital af omtrent 25,000 Rbd., som jeg allerede har skjænket til Museet og afleveret til Testaments=Executorerne, og hvis Renter maa af disse anvendes til Anskaffelsen af hvad der hører til Konstsagernes hensigtsmæssige Opstilling og til Museets indvendige Forskjønnelse.

§ 7.

Som Følge af de i de tvende næstforegaaende §§ indeholdte Bestemmelser, vil den umiddelbare og udelukkende Bestyrelse af Museet tilkomme og paaligge meerbemeldte Executorer, som jeg herved ydermere bemyndiger til at anvende de til deres Disposition satte Midler for at vedligeholde og forøge Museets Konstsager og at forskjønne dets Indre, saa at det altid kan blive et hæderligt Monument for Dansk Konst og Danske Konstneres Præstationer.

§ 8.

Over alle til Museet hørende Konstsager, af hvad Navn nævnes kan, skal et nøiagtigt Katalog forfattes og ved Trykken bekjendtgjøres.

§ 9.

Ligesom Alt, hvad der hører til Vedligeholdelse og Forøgelse af Museet (i.e. Konstværkerne) skal, som meldt, udføres ved de Pengemidler, som af mig dertil ere skjænkede, saaledes haaber jeg, at Kommunalbestyrelsen, som saa velvilligen har sørget for, at den af Architecten Bindesbøll udkastede smukke Plan er ved ham bleven heldigen udført, vil ogsaa for Fremtiden sørge for, at denne kostbare Bygning paa Kommunens Bekostning stedse forsvarligt vedligeholdes, og paalideligt Tilsyn dermed stedse føres, saa at den altid kan blive et sikkert og anstændigt Opbevaringssted for de kostbare Konstsager, jeg har skjænket Staden Kjøbenhavn.

§ 10.

Executores testamenti ere for nærværende Tid de Herrer Conferentsraad Collin, Justitsraad Thiele, Professorerne Clausen, Schouw og Bissen, samt et Medlem af Kjøbenhavns Magistrat. De bemyndiges til at udnævne Eftermænd i de Fratrædendes Sted, hvilken Bemydigelse skal tilkomme deres eventuelle Eftermænd. Ligesom de nuværende Executorer af Venskab for mig og af Kjærlighed til Konsten, have paataget sig dette Arbeide uden noget Vederlag, saaledes antager jeg ogsaa, at deres Eftermænd ville gjøre det. Naar Nogen af de Nuværende fratræder, indskrænkes deres Tal til 5; og skal det ved Afgang og ved en ny Executors Udnævnelse være en Regel, at der imellem Executorerne altid ere tvende Professorer af Akademiet for de skjønne Konster, 1 Medlem af Kjøbenhavns Magistrat, og idetmindste 1 Lovkyndig, som vælges enten mellem de Tilforordnede i Høiesteret eller i Lands=Over= samt Hof= og Stads=Retten. Forsædet imellem dem har bestandigt den, som længst har været i denne Function; i Tilfælde af Meningsforskjellighed skeer Afgjørelsen ved de fleste Stemmer.

Kiøbenhavn, den 25^de Januar 1843.
Albert Thorvaldsen

Sidst opdateret 06.07.2010