Området

Montenero er egentlig navnet på den bakkede egn, der ligger ca. 8 km syd for Livorno. I den thorvaldsenske sammenhæng er navnet dog blevet identisk med Jacqueline og Herman Schubarts sommerbolig samme sted. Landstedet, som stadig findes, ligger smukt med panoramisk udsigt ud over Det liguriske hav. Montenero-egnen var allerede fra 1700-tallet kendt som et sted, hvor flere familier lod opføre villaer til deres “villeggiatura”.
Ægteparret Schubart slog sig ned på stedet i 1803, og Thorvaldsen opholdt sig ofte på Montenero i længere perioder, første gang i sommeren 1804, se tabellen nedenfor. Værtsparret indrettede et atelier i en anneksbygning på stedet for billedhuggeren, hvor flere værker blev modelleret.
Området kendes også for Santuario di Montenero, et kirkeligt bygningskompleks, der er helliget Madonna delle Grazie di Montenero, Toscanas skytshelgen.

Et samlingssted

Montenero blev i familien Schubarts tid et samlingssted for mange tilrejsende kunstnere, litterater, musikere, intellektuelle osv., og stedet kom dermed til at spille en væsentlig rolle for den såkaldte fremmedkoloni i Italien i 1800-tallets begyndelse. Historikeren Laurits Engelstoft besøgte stedet en dag i 1804 og gav følgende karakteristik: “Vi vare et helt Selskab derud [i.e. til Montenero], og flere traf vi der, og man skulde troet, det halve Europa var forsamlet, saaledes taltes Dansk, Tydsk, Fransk, Engelsk og Italiensk imellem hinanden, og det ikke mellem To og To, men en plein conversation, saa man skulde troe, Selskabet var kommet med agende Post fra Babylons Taarn, kun med den Forskiel, at man her forstod hinanden. Schubart spiller en slags Rolle i Italien; han er Konstnernes Mæcenas, og man dedicerer Bøger til ham…”, se Sass, op. cit. Thorvaldsens gode ven, arkæologen P.O. Brøndsted var også begejstret for stedet, og betegnede det som “etruskisk”, jf Barellai, op. cit., p. 43.

Bygningen

Herman Schubart afbildede sin villa i en akvarel, der findes i hans skitsebog på Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS fol. 1386d, betegnet: “Veduta del mio Elieso a Montenero 1817”; se farvegengivelse i Barellai, op. cit. Huset er kort beskrevet på følgende måde: “Schubarts Sted var et lidet beskedent Huus med en net lille Hauge, hvori en deilig Buegang bedækket med Viinranker og en fortryllende Udsigt ned til Livorno og ud over Havet.” (Bay, op. cit.) Villaen blev fra 1803 kaldt Villa delle Salute, men efter Jacqueline Schubarts død i 1814, ændrede enkemanden villaens navn til Elysium, jf. Hartmann, op. cit., p. 30.
Huset blev identificeret af Jørgen B. Hartmann i 1952, op. cit., p. 32-33. At dømme efter fotografierne i Hartmanns artikel, så er det hotel, der i dag påberåber sig at være Schubarts villa, snarere Villa Confalonieri, der lå lidt højere end Schubarts villa, og som ses i baggrunden af Schubarts akvarel, se Hartmann, op. cit., figs. 2-4.

Schubarts egen beskrivelse af Montenero

I Herman Schubarts ikke publicerede erindringer, jf. Schubart, op. cit., der er opbygget som fingerede breve til søsteren Sybille Reventlow, findes følgende malende beskrivelse af Montenero og dets omgivelser. Man må antage, at det så ud nogenlunde som beskrevet eller i hvert fald ønskes husket som sådan af Schubart, der først nedskrev erindringerne i de sidste år op til sin død i 1832:

Mon Elise est enchentée de son Montenero. Elle médite d’y fonder cinq jardins en s’appropriant le terrain des collines qui l’entourent. Elle a déjà fait construire hors du jardins et près de la route qui conduit au monastère une treille de ces plantes qu’on appelle grimpante, et a élagué au milieu de ce feuillage six ouvertures qui formeront des espèces de fenêtres desquelles chacune donne sur une vue différente, ce qui produit un effet magnifique.
Pour te donner une idée de la position de la maison, il faut te dire que l’étage d’en bas est destinée pour la salle à manger et les cuisines ; on monte ensuite dans le second ou bel étage qui est de niveau avec le plus grand jardin, de les bois qui conduisent au Couvent. Il y a un peu plus en bas une petite maison que nous destinons pour les artistes Danois qui viennent de Rome d’où on s’échappe si volontier en été. Nous avons arrangé dans cette petite maison plusieurs atéliers, et Thorvaldsen nous a promis d’y venir passer la saison brulante de l’été, qui n’est pas supportable à Rome, et qui engendre par l’insalubrité de l’air, des ma’adies souvent mortelles.

Ophold og værkproduktion på Montenero

Listen ajourføres løbende.
Under sine ophold på Montenero producerede Thorvaldsen flere værker. Listen opregner kildegrundlaget for, hvornår Thorvaldsen var på Montenero, og hvilke værker, han fremstillede dér.

Opholdet juli-september 1804
Værk	Tilblivelsestidspunkt	Kilder
Herman Schubart, A718	medio juli – primo august	6.8.1804 Efter 16.7. og senest 6.8.1804
Jacqueline Schubart, A719	medio juli – primo august	6.8.1804
Første udgave af Musernes dans på Helikon, marmoreksemplar A705		24.9.1804
Opholdet sommer 1805
Værk	Tilblivelsestidspunkt	Kilder

Referencer

• Emanuela Barellai: En dansk diplomat i Italien i 1800-tallet, Herman Schubart og Elise Weiling, Odense 1998, gengivet p. 19 og på bagsiden.
• Rud Bay: Sentimentalsk Reise giennem Europa til Algier 1816, in: Julius Clausen og P.Fr. Rist (ed.): Memoirer og Breve. Af Rud. Bays efterladte Papirer, Bd. I, København 1920, p. 192.
• Jørgen B. Hartmann: ‘Omkring Canova og Thorvaldsen. Optegnelser og breve hidrørende fra samtidens kulturpersonligheder’, in: Kulturminder 1957, p. 29-33.
• Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 110.
• Hermann Schubart: Biographie d’un diplomate de 50 ans avec des anecdotes historiques et politiques, dédicé a sa Majesté Frederic VI par Baron de Schubart, I-IX Pastie (7 vols.), Håndskriftafdelingen, Det kongelige Bibliotek, København. Citeret fra Jørgen B. Hartmann: ‘Thorvaldsen e i suoi soggiorni a Montenero’, in: Rivista di Livorno, Livorno 1958, p. 272.

Sidst opdateret 10.11.2010