Bertel Thorvaldsen
Rom
Utydeligt aftryk af Thorvaldsens segl i rødt lak. Se afbildningen af seglet nederst på Brevarkivets sider.
Kunstakademiet
København
Udskrift: A / L’Academie Royale de / Peinture Sculpture et / Architectur à / Copenhague / Franco Trento
Tilskrift: Til Det Kongelige Maler Billedhugger og Bygnings Academie
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen meddeler, at de to kasser med værker, som han et år tidligere sendte til Kunstakademiet stadig afventer skibslejlighed i Livorno.
Han har færdiggjort lermodellen til Jason med det gyldne skind, A52, men har ikke haft råd til at støbe den i gips. Statuen har vundet anerkendelse blandt hans kunstnerkolleger.
Han arbejder p.t. på en skulpturgruppe, men oplyser intet om motivet.
Thorvaldsen reports that the two crates with artworks bound for the Royal Danish Academy of Fine Arts are stuck in Leghorn, awaiting their further shipment. He has completed the clay model for Jason with the Golden Fleece, A52, but cannot afford to make a plaster cast. The statue has won him recognition among his fellow artists. At present, he is working on a sculpture group but does not give any details about the work.
Rom d: 22. April 1801.
Underdanigst Pro MemoriaI
Jeg har paa nyeII den ære at tilskrive det Kongelige Academie, men er endnu ikke saa lykkelig at kunde mælde at de arbeider som ieg i overenstemmelse med min PligtIII her udførte er underveis til Kiøbenhavn for at kunde fremstillis for Samme, som Beviis paa min Fliid og Fremgang i Konsten. De to Kasser, som ieg for længere end et Aar siden afsendte til Livorno ligger der endnu, saasom ingen beqvem leilighedIV der har viist sig til at indskibe dem: og denne forhalelse har beveget mig at opsette Afsendelsen af mine senere ArbeiderV om hvilke ieg i mit foregaaende BrevVI til Academiet ommældte, indtil roligere Tiider giver Haab om at see dem befordrede til deres Bestemmelse. Imidlertiid smigrer ieg mig at Academiet ikke har nogen Tvivl om min Fliid saasom ieg uafladeligen arbeider for saa meget som muligt at fuldkomme migVII i Konsten. Jeg har modellert en staaende Figur overVIII naturlig Størrelse forestillende Jason med det gyldne FliisIX, som har havt den Lykke at finde Konst[n]ernes BifaldX. Jeg agtede at lade den forme, men fand Bekostninger derved afskrækkende, saasom man derfor forlandte 36 scudiXI, hvilke i disse overmaade Dyre Tider meget vilde have inkommoderet mig, og ieg om saa meget mindre troede at kunde anvende derpaa, da ingen Udsigter er til at afsende noget til Kiøbenhavn.
Jeg er nu beskæftiget med en GruppeXII i naturlig Størrelse, om hvilken ieg undlader at tale, indtil ieg faaer den færdig, og da kan bedømme om den fortiener indsendt. Igentagende mit Løfte at stræbe med al mulig Fliid at giøre den nyttigste Anvendelse af min Tiid, som mine Evner tillade, anbefaler ieg mig Det Kongelige Academies vedvarende Bevaagenhed.
Underdanigst
B. Thorvaldsen
Om modtagelsen af dette brev hedder det i Kunstakademiets dagbog under 30.6.1801 (Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen): “Siden seneste Forsamling var indløben Skrivelse fra Pensionairen Thorvaldsen dateret Rom d. 22 April, hvori han tilmelder Academiet at han har forfærdiget en Figur i naturlig Størrelse forestillende en Jason; men som han af Mangel paa Formue ikke har kunnet lade forme. Ligeledes melder han og at han har en Grouppe under Arbeide hvorom han nærmere vil give Academiet Underretning naar den bliver færdig.”
I modsætning til de øvrige af Thorvaldsens indberetninger til Kunstakademiet befinder dette brev sig i Thorvaldsens Museums arkiv, og ikke i Rigsarkivet. Brevet blev skænket til museet i 1874 af et barnebarn til Akademiets sekretær, miniaturemaleren Cornelius Høyer, som må have tilegnet sig brevet, så det ikke blev arkiveret på den sædvanlige måde, se m28, nr. 2.
Af denne grund var Thiele i 1851 – da første bind af hans Thorvaldsen-biografi udkom – ikke bekendt med originalbrevet. Han skriver (Thiele I, p. 165), at brevet kun kendes fra “Udtog i Akademiets Protokol”, hvilket gentages i Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 2003, p. 12.
|
|
Jason med det gyldne skind, 1802-1803, inv.nr. A52 |
|
|
Agrippa, 1799-1800, inv.nr. A759 |
|
|
Cicero, 1799-1800, inv.nr. A760 |
|
|
Cicero, 1799-1800, inv.nr. A761 |
|
|
Rafael, 1800, inv.nr. A752 |
Sidst opdateret 10.05.2011
Bertel Thorvaldsens Brevarkiv er en database på Thorvaldsens Museums hjemmeside. Arkivet rummer p.t. 7974 dokumenter og breve fra, til og om billedhuggeren. Brevene er forsynede med forklarende kommentarer, person- og emneregistre, avancerede søgemuligheder m.m. Brevene er den primære kilde til vores viden om Thorvaldsens liv og værk.
© Thorvaldsens Museum & Inge Lise Mogensen Bech, Ernst Jonas Bencard og Kira Kofoed
Dvs. det latinske “for at bringe sig i erindring”. Udtrykket var oprindelig en høflig indledningsformular, der blev brugt på skrivelser til personer af højere rang, ofte offentligt ansatte embedsmænd. Efterhånden betød det også mere generelt en skrivelse til, fra eller mellem embedsmænd, da oftest i dets sammenskrevne form – promemoria – se Ordbog over det danske Sprog.
Udtrykket optræder hyppigt i de mere formelle breve i Bertel Thorvaldsens Brevarkiv.
Thorvaldsens sidste indberetning til Kunstakademiet var fra 24.10.1800.
Ifølge Kunstakademiets instruks af 23.8.1796 skulle Thorvaldsen hvert halve år aflægge rapport om sin færden.
I følge Thorvaldsens instruks fra Kunstakademiet af 23.8.1796 skulle han “…hvert Aar han endnu maatte blive udenlands… indsende Prøver af sin Fremgang…”
I foråret 1800 sendte Thorvaldsen to kasser afsted til Livorno, som han nævner i det følgende. De rummede bl.a. følgende fire værker: To gipskopier af hovedet og hele figuren af Pollux, A54, den ene af de såkaldte dioskurer; samt to marmorbuster, den ene af Homer, A751, og den anden af A.P. Bernstorff (Brahetrolleborg, originalmodellen, A208).
Se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.
Der viste sig ikke nogen skibslejlighed før næsten et år senere, se referenceartiklen hjemsendelsen af kasser. Thorvaldsens omtale af den besværlige skibstransport skyldes bl.a. oplysninger, han havde modtaget af den danske konsul i Livorno, J.C. Ulrich, i fx brev af 16.3.1801.
Vanskelighederne med at få kasserne bragt videre med et dansk skib var i foråret 1801 blevet større pga. krigsurolighederne mellem England og Danmark, der netop vedrørte den frie transport af varer til søs.
Dvs. mine seneste arbejder; i brev af 24.10.1800 omtalte Thorvaldsen følgende værker: Fredens gudinde (blev siden ødelagt, se forsvundne værker), tre marmorbuster af Cicero, A760 eller A761, Agrippa, A759 og Rafael, A752, foruden Jason med det gyldne skind, A52, som nævnes nedenfor.
Thorvaldsens indberetning af 24.10.1800 til Kunstakademiet.
Det er muligvis brevsteder som disse, Thorvaldsen selv hentydede til, da han senere i 1818 i sin biografi udtalte sig om sine rapporter til Kunstakademiet til historikeren Estrup, der skriver herom: “Han [Thorvaldsen] glemte ikke hver sjette Maaned at hjemskikke den befalede Indberetning: den lød altid fordelagtig; han skrev den selv.”
Jf. Ordbog over det danske Sprog, pkt. 2.6: dvs. i betydningen af at gøre noget over / ud fra et bestemt udgangspunkt; her altså en statue i samme størrelse som det menneskelige legeme. “Over” betyder kort sagt i denne sammenhæng ikke, at størrelsen var større end naturlig størrelse, hvilket en nutidig læsning godt kunne forvirre til at tro. At læsningen må være denne underbygges dels af Akademiets notat i dets protokol ved modtagelsen af brevet (se den generelle kommentar nedenfor), og af Thorvaldsens øvrige omtaler af denne udgave af Jason. Se referenceartikel om Jason og Hopes bestilling for en samlet fremstilling af sagen.
Lermodellen til Thorvaldsens statue Jason med det gyldne skind, A52, i dens første udgave, som han i foråret 1802 rev ned, fordi han ikke havde råd til at støbe den i gips, som det fremgår af det følgende; se også Thiele I, p. 165 og 172.
Om Jasons tilblivelse i øvrigt, se referenceartiklen herom.
Ordet Fliis staves egentlig vlies og stammer fra hollandsk og betyder fåreskind, se Ordbog over det danske Sprog.
Der findes – så vidt vides – ingen skriftlige vidnesbyrd om Jasons succes så tidligt i værkets historie som i 1801, så præcis hvilke kunstnere, der har rost Thorvaldsens statue, er uvist.
Se i øvrigt referenceartiklen om Jason og Hopes bestilling.
36 scudi svarede til omtrent det dobbelte i rigsdaler, og til sammenligning kan fx nævnes, at Thorvaldsens stipendium var på 400 rigsdaler årligt. Afstøbningen af lermodellen til Jason ville altså have beløbet sig til godt to måneders leveomkostninger.
Der var i 1801 dyrtid i Rom og leveomkostningerne var høje, sådan som Thorvaldsen nævner i det følgende, hvilket han også nævner i sit brev af 4.4.1800 til Abildgaard: “…for alting hvad Levnetsmidler angaar er fire gange saa Dyrt som de nogen Tiid har været…” Jf. også Thiele I, p. 164.
Se evt. referenceartiklen om datidens møntenheder.
Det er uvist hvilken gruppe, Thorvaldsen her taler om. Thiele I, p. 165 foreslår dog enten Mars og Venus eller mere sandsynligt Achilleus og Penthesilea, som i dag findes overleveret i en mindre skitse, A777. Thiele I, p. 166 skriver: “Hvad Gruppen… end har forestillet, da synes det dog vist, at det kun blev ved Skizzen.” Vi har ingen andre vidnesbyrd, der modsiger denne påstand, selvom Thorvaldsen altså her oplyser, at værket tænkes udført/er ved at blive udført i “naturlig Størrelse”.
Han kan dog have fremstillet skulpturgruppen i fuld størrelse, men senere have slået lermodellen sammen af utilfredshed eller manglende økonomiske muligheder for at lade den afstøbe i gips, som det var tilfældet med Jason, jf. ovenfor.