Bertel Thorvaldsens Brevarkiv

Min kiære
gode Bertel

Stedse gammelt Venskab troe maae jeg ikke heller glemme Dig, da jeg nu er kommet lidet i Forlighed for siden at begynde en endnu stører Uroe. –
Meget har jeg at takke Dig for som troefast Ven, og for den Ufortrødenhed, Du stedse viiste naar Du kunne tiene eller glæde mig; jeg seer endog, at Bernhoft efter min Afreyse har bebyrdet Dig med at ordinere flere Afstøbningerne af mit Profil, derfor skylder jeg Dig endnu min Tak –
Jørgen har jeg tilskrevte angaaende Sofaen, har jeg glemt at betale Dig, som jeg ikke sikkert veed, da forsikkrer jeg Dig det ikke er skeet med Forsæt men reen Glemsomhed, da min Pung nu er udtømt, saa maae Du heller sælge den til hvem Du vil, da veed [jeg] Du aldrig bliver forlægen med den. –
Undskyld denne Feyl, hvis den er begaaet, Husk mig og [X]i[xx]e, naar Du sidder glad med vore øvrige Venner, og elsk bestandig

[tilføjet på udskriftssiden af Thorvaldsen:] Det giorde mig ont at ieg ikke ku komme til dig føren ieg havde meged[?] glemt det som ieg kunde haft met paa
[under udskriften:] det kongelige akka[?] di [akademi?] som kam komme til at skrive[?] til det