|
|
No. 8 af 4906 |
|
| Afsender | Dato | Modtager |
|---|---|---|
| Bertel Thorvaldsen [+] | 1.1.1794 [+] | Sophie Amalie Kurtzhals [+] |
[Translation]
RegestThorvaldsen sender et uddrag fra et digt af Baggesen til Sophie Amalie Kurtzhals. Teksten indgår som en del af motivet på akvarellen Dep.19. |
||
Til Jomfrue
Sophie Amalia
Kurtzhals
Svage Skiald om Farver ikke Leder
Til en Engel Her at Male Dig
Som Trods Støvets Ufuldkommenheder
Her Veninde Var Umalelig
Tænk dig Hende Her, og Tænk den Samme
Klædt i Salighedens Lyse Flamme
| d 1 Januarii 1794 | B. Thorvaldsen |
| Generel kommentar | |
|---|---|
Om forholdet mellem Thorvaldsen og hans ungdomskæreste Sophie Amalie Kurtzhals, se hendes biografi. Der kendes endnu et brev udvekslet mellem de to 2.[??].1794. Desuden kendes to breve fra hendes familie. Det ene er et hjerteligt brev af 26.11.1824 fra Kurtzhals’ bror, Niels Schønberg Kurtzhals, der bl.a hilser fra “min Svoger og Søster”, antagelig Sophie Amalie og hendes mand. Et andet brev af 8.5.1841 er skrevet af broderens enke, Cathrine Elisabeth Kurtzhals. Af disse breve forstår man, at Thorvaldsen havde bevaret en venskabelig forbindelse med familien. Hilsenens tekst er fjerde strofe fra digtet Aabenbarelsen af Jens Baggesen (se kommentaren til “Svage Skiald” for hele digtets ordlyd). Teksten er skrevet som en indskrift på akvarellen (bly og vandfarve på papir) Dep.19. Den valgte digtstrofe synes at understrege Thorvaldsens nære forhold til Kurtzhals. Digtet, der beskriver digterens møde med en afdød veninde, beskriver, hvordan veninden i engleform opfordrer til, at man glemmer sin sorg og ikke hende, og til denne sorgslukning beskrives elskov som det rette middel. Thorvaldsen har valgt netop den strofe, hvor digteren forvandler sig til åndelig maler, men samtidig også den, som henviser til salighedens flamme. Den salighed, som digtet senere angiver, kan opnås ved elskovs ild: For at trøste Kummer, lindre Jammer / Sendtes Elskovs Ild fra Himlen ned; / Og dens reene, stærke, lige, Flammer / Luttre Sielene til Salighed. / Alle Salige med Vellyst skue / To henrykte Dødeliges Lue. | |
| Arkivplacering | |
| Dep.19 (Deponeret på Thorvaldsens Museum af Københavns Bymuseum) | |
| Dokumentstatus | |
| Egenhændigt brev | |
| Thiele | |
| Ikke omtalt hos Thiele. | |
| Andre referencer | |
| |
| Emneord | |
| Tegninger, allegorier · Thorvaldsens kvinder · Thorvaldsens tale- og skriftsprog · Ungdomsvenner | |
| Værker | |
|
| |